Pentagram uden magi

Pentagram uden magi

Med et fyldt Loppen og en god setliste var der lagt op til en fremragende aften i selskab med doom-legenderne Pentagram. Fremragende blev det bare aldrig.

Kunstner
Spillested
Dato
06-11-2012
Genre
Forfatter
Karakter
2

Kultbandet Pentagram behøver efterhånden ikke nogen nærmere introduktion – læserne må efterhånden formodes at være bekendte med historien om sanger Bobby Lieblings imponerende stofindtag og hans imponerende vedholdenhed udi sabotage af egen karriere. De seneste par år har den karismatiske galning dog været stabil nok til at turnere ganske meget, hvilket dels har ført til en genforening mellem Liebling og guitaristen Victor Griffin, der spillede på de to klassiske album, debuten 'Pentagram' (1985, siden er genudgivet under navnet 'Relentless') og 'Day of Reckoning' (1987), dels har ført til to fremragende besøg på dansk grund på The Rock i 2009 og for knap et år siden på Loppen.

Stivarmet trommeslager

Om rygtet havde spredt sig via de to seneste koncerter i København, eller om det skyldtes den relativt nylige dokumentar om bandet og Liebling, ">'Last Days Here' (2011), var Loppen godt fyldt op denne tirsdag aften. Loppen er et dejligt spillested til daglig, men når det er meget fyldt bliver der hurtigt problemer med udsynet, og det var også tilfældet denne aften. Således så Devilutions udsendte i begyndelsen ikke meget andet end søjlen til venstre foran scenen. Det er naturligvis pænere at se på end Bobby Liebling, men rigtig befordrende for helhedsoplevelsen af en koncert er det egentlig ikke.

Men søjlen skal nu ikke klandres for Pentagrams indsats under denne koncert, der dels var martret af en trommeslager, Sean Saley, der sikrede en usædvanligt stivbenet indsats, dels af en Bobby Liebling, der ikke ramte dagen.

Pentagram startede med 'Death Row', der normalt er et sikkert hit, men som på Loppen lød gumpetungt og klodset. Den formidable 'All Your Sins' havde af uransagelige årsager fået indlagt nogle breaks, der var så malplacerede, at man i sit stille sind var en lillebitte smule ærefrygtigt imponeret over den totale mangel på jugement i dét valg. Det var næsten en lettelse, at über-hittet 'Sign of the Wolf' kun var almindelig jasket leveret.

Slagsmål på og foran scenen

Det var med andre ord ikke nogen god start, og koncerten blev ikke bedre af, at Liebling og bassist Greg Turley tydeligvis var uvenner, hvilket resulterede i en Liebling, der væltede godt rundt i Turleys pedaler. Det var Turley ikke så begejstret for, og da Liebling fremturede i sit pedalroderi, var det tæt på at udvikle sig til et regulært slagsmål. Det var der også ansatser til blandt publikum, men hvad det gik ud på fik jeg aldrig klarlagt. Det var en lidt trist form for underholdning, men langsomt fik Pentagram dog spillet sig noget op.

Setlisten bestod, som på forhånd annonceret, primært af numre fra 'Relentless', og numre som '20 Buck Spin', 'The Deist' og 'Relentless' blev faktisk leveret helt godt. På det tidspunkt var koncerten dog allerede tabt på gulvet, og det lykkedes aldrig helt at klinke skårene. En skam, når nu Pentagram har materialet. Bedre held næste gang, hvis ellers der kommer en sådan.