Rasende fed fredags fest
Populær
Roadrage 2003 i Vega blev noget af et triumftog for den nye metal scene.
Det var fredag aften og der var lagt op til fest: Roadrage 2003 med de tre toptændte acts, Ill Nino, Spineshank og Chimaira var blevet flyttet fra lynudsolgte Lille Vega - med små 500 pladser - til Store Vega, der inklusive balkon og pressede par baller oppe ved baren tager små 1000 styks mere. Og det var faktisk tæt på udsolgt, denne aften, hvor navnlig Ill Nino (bærende billede) trak via med deres top aktuelle album "Confession".
Da Ohio-kvintetten Chimaira gik på scenen var langtfra alle Roadrage-fans dog mødt op, måske knapt 3/4 og hvilken bommert for dem, der sad lidt for længe over opvarmningsbajerne derhjemme ved anlæggene eller sad og så første halvdel af "Stjerne For En Aften" med narrefissen Natascha!! Chimaira gik nemlig knusende kontant til sagen med deres herligt opfriskede thrash baserede metal sange, som er hvinende seje og agressive. Tungt, tungt, tungt og helt uden tilløb. Bare tight, thrashy metal rock anno 2003. Chimaira - med den ret fede frontmand Mark Hunter (i Slayer: "Hell Awaits" t-shirt, yeah baby!) som en energisk indspisker - fik i sandhed kickstartet denne meget levende live aften for ny metal.
PS. Roskilde Festivals metalliske band-spejdere var sandelig også til Roadrage-show, og Chimaira bør i dén grad være sikret en plads på næste års Roskilde Festival!
Spineshank leverede også kompakt og kompetent, men desværre også med aftenens ringeste lyd. Hvad skete der dog med den der diskant?? Det generede dog ikke den efterhånden fuldtallige fanskare, der fik kreeret en kåd og kogende moshpit, som fint modsvarerede forsangeren og dynamitbomben Jonny Santos' spil-levende show act. Lyden var ikke fed, nej, men Spineshank slammede alligevel et solidt sæt afsted, som var meget karakteristisk for denne aften: utrolig energisk og med en nærmest manisk lyst til at levere det monstrøse metal show. Staind var blevet rent til grin i det her intense selskab, tror jeg. Det her var nemlig en aften for festminded, udadvendt metal-levering.
Sidste band var selvsagt Ill Nino, der i sandhed også entrede scenen med orkanagtig styrke. "Are you hear to a heavy metal show or are you to see a fucking movie??", skreg frontmand Cristian Machado til de øverste sæder oppe på balkonen og så var også de helt med på en alt andet end stilsiddende koncert, hvor Ill Ninos mix af metal, groove, elektronik, etniske latino rytmer og melodisk tæft var et sikkert finalehit. Modsat Spineshank havde Ill Nino en meget heldig lyd, hvor percussionisten og især DJ'en gav Ill Ninos en særlig fin nuance. Dette her var et band på vej FREM. Ingen tvivl om det.
Slutteligt skal der også lige lyde et gevaldigt gudegrowl herfra til de mange fans til fredagsfesten i Vega. Forholdsvs unge mennesker, de fleste af dem, og med en virkelig voldsom dedikation til det der foregik oppe på scenen. Det var sgu fedt at stå sammen med de andre 30 årige+ oppe ved mixeren og se nutidens metal-ungdom give den gevaldig gas. PROPS! (men til dem der missede Chimaira: sur r*v!)