Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF'22: Festlig dødsmetal

Updated
_XJD3463
_XTD3288
_XJD3406
_XJD3403
_XTD3204
_XTD3125
_XJD3368
_XTD3119

Temple of Scorn åbnede Radar med et brag og gjorde deres for at byde velkommen tilbage til Royal Metal Fest

Spillested
Dato
01-04-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

“Hvor fuck ligger Radar”, lød min desperate bøn om hjælp til at navigere en by og en festival, jeg ikke har set noget til i, hvad der føles som, umindelige tider. Jeg var blevet lovet god dødsmetal, spillet af dygtige musikere, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg, som så mange andre, var særdeles udhungret efter livemusik. Når der så bliver lokket med en supergruppe bestående af medlemmer af Baest, Horned Almighty, Dawn of Demise og Arcane Order, er der ikke nogen undskyldning for ikke at møde op, på en snevejrsdag i april. Særligt ikke når man tænker på, at denne koncert er bandets første. Det er heller ikke lang tid siden, Temple of Scorn udgav deres første EP med titlen 'Preliminary Mass'. Nu er tiden inde til den første messe på scenen.

_XTD3288.jpg

Radars mørke dannede rammen om Temple of Scorn og deres, i en brandert opståede, samspil. Forsanger Simon P. Katborg fortæller fra scenekanten, at ideen til bandet netop opstod på en Royal Metal Fest for nogle år tilbage, og det var en samtale mellem Katborg og bassist Bjørn Jensen, der også slår sine folder i Dawn of Demise og Bloodgutter. Godt nok har de ikke opfundet den dybe tallerken, men nævnte tallerken blev ganske enkelt pulveriseret i hænderne på et veloplagt band. Desværre var lyden ikke med dem, og trommerne fra dybet overdøvede ethvert forsøg på at vride deres ellers rigelige, brutale finesser ud af højttalerne. En enkelt langhåret ungersvend havde dog ikke nogen problemer med det mudrede tons, og svingede hår, som havde det været i hiatus i knap to års tid.

_XJD3368.jpg

Vokalen er typisk Simon Katborg, som vi kender den fra Horned Almighty. Et godt brøl, der har masser af saft og kraft bag sig, og omgivet af musikere, der beviseligt kan deres kram, så er det svært at sætte en teknisk finger på deres optræden.

Under lidt bedre omstændigheder havde jeg nok haft lidt mere ud af koncerten, for som førstegangslytter til deres hårdtpumpede anstrengelser, gik jeg nok glip af noget af det, det som gør Temple of Scorn til et af de bands, man bør stikke et lyt.

_XTD3125.jpg