Roskilde Festival '15: Springknivstik i luften

Populær
Roskilde Festival '15: Springknivstik i luften

Young and in the Way lukkede årets metalprogram på Roskilde Festival med en heftig ladning crust/sludgepunk med black metal-tendenser. Men fremmødet var trist, og et par idioter ødelagde koncerten.

Dato
04-07-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Efter Corrosion of Conformitys nostalgi-koncert på Avalon havde Roskilde hentet et andet, nutidigt North Carolina-foretagende ind til at runde dagen af. Nemlig Young and in the Way, der spiller en stålsat og mildt sagt heftig fusion af crust, sludge og black metal. Sådan har de gjort på indtil videre to plader, 'I Am Not What I Am' fra 2011 og sidste års 'When Life Comes to Death', og ligesom All Pigs Must Die havde åbnet lørdagen med et ordentligt smæld et halv døgn forinden, så lukkede denne kvartet på samme manér.

Ganske passende foregik det på Pavilion-scenen, der har den rette størrelse for metalbands på Roskilde, frem for på Avalon, hvor flere metalnavne kom til kort med dårlig lyd og ved overhovedet ikke at kunne fylde det gigantiske telt. Men ironisk nok var der ikke mere end knap 100 metalfans, der havde holdt sig vågne til det sidste brag. Eller skred I bare hjem efter at have set ham pensionisten fra verdens første boyband?

Læg hertil, at to idioter (som sådan kunne man kende dem, fordi de bar solbriller med neonlysende stel) stillet sig ind foran scenen med to gigantiske dannebrogsflag, som de viftede foran scenen under hele den korte koncert og delvist spolerede oplevelsen for os, der var kommet for at høre musikken og ikke mindst se bandet. En publikummer forsøgte undervejs at stikke ild til et af flagene, men fik kun brændt et lille hul i det. Æv. Men når det er sagt, så gjorde kvartetten så sandelig, hvad de var hyret til med en hæsblæsende halv times koncert. Næsten.

Mellem black og crust

For seancen var også præget af en noget påtaget hårdkogt hardcore-attitude i stil med pladeomslaget til seneste album 'When Life Comes to Death', der viser en tatoveret hånd knyttet om en springkniv. Av, for katten. Men især indpisker og forsanger Kable Lyall brændte igennem som overgearet og overtatoveret headbangende frontmand med bar mave under læderjakken. Især i den Motörhead møder Venom-agtige åbner 'Betrayed by Light' og navnlig den efterfølgende 'Fuck This Life', hvor blastbeatene tordnede ud over det fjerne hjørne af Dyrskuepladsen, mens Suspekt rappede om pik og patter på Orange.

Bassist Chris Nolen tømte undervejs nogle vandflasker ned mod Sunny Beach-typerne med flagene, men det havde ingen reel effekt, ligesom Young and in the Ways sange i løbet af den ellers korte koncert viste sig at være skåret over den samme læst i grænselandet mellem black og crustpunk, som eksempelvis i 'Take My Hand', der lænede sig mest op ad førstnævnte med sit Bathory-agtige riff, og det meste af tiden levede sydstatsrødderne i kraft af energiudladningen mod den udmattede og talfattige skare på Pavilion.

De blot 30 minutter sluttede aldeles hæsblæsende med 'Be My Blood', der kulminerede med, at Nolen smadrede sin bas ned i scenegulvet og gav den til en publikummer på forreste række, inden han åbnede nogle dåseøl og kastede ud mod midten af teltet. Igen påtaget aggressivt og unødvendigt. Det kaos, som kvartetten forsøgte at spille op, havde med garanti givet meget bedre mening i et fyldt telt. Som det tog sig ud lørdag nat føltes det mest som springknivstik i luften.