Copenhell '17: Lovende power metal-skæbne
Populær
Måske mangler sangen, der kan løfte danske Seven Thorns' power metal helt op i liga med genregiganterne, men på Copenhell viste bandet, at de i hvert fald har showet og viljen til større skalpe.
Fredagen begyndte tidligt, og på Pandæmonium-scenen stod Seven Thorns på scenen. Det danske band, der gennem adskillige år har gjort sig i den for udøvende metalmusikere herhjemme oversete genre power metal, havde vundet pladsen på plakaten gennem en afstemningskonkurrence. Bandet sendte et "shout out" til de bands, der var med i opløbet, men som altså ikke kom med. God stil.
Stilen var også i orden hos Seven Thorns, der tydeligvis havde glædet sig og spillede, som gjaldt det livet. Den svenske forsanger Björn Asking talte konsekvent på engelsk til publikum gennem koncerten og var meget tændt. Det er åbenbart en genre, som det kan være svært at finde en dansk vokalist til. Timeless Hall kiggede i sin tid også mod udlandet for at besætte pladsen til vokalen. Med Björn Asking har bandet en mand, der virkelig ser ud til at leve op til bandets slogan: “Metal is your destiny”.
Der er sket noget med bandet, siden undertegnede så Seven Thorns på en skole i Ishøj omkring år 2005. Dengang var det også trommeslager Lars Borup, der stod for massivt trommespil, mens vokalen blev klaret af en meget karismatisk ung mand med god scenetække men knap så meget sans for det med at synge. Sidstnævnte er heldigvis ikke længere et problem for bandet.
Sangene fra Seven Thorns var ganske medrivende, og instinktivt kom næven i vejret, både som følge af den veleksekverede musik og frontmanden, der gjorde alt for at gejle folk op. Guitarist Gabriel Tuxen leverede både drønende powerakkorder og sweeping-lir og andet godt, mens Mads Mølbæk på bas var en stabil, sej rytmesektion sammen med trommeslager Lars Borup. Asger Nielsen på keyboard virkede lidt mere indadvendt og nogle gange i ret stor kontrast til en frontmand i højeste gear, når denne kiggede forbi ved tangenterne og med sin mimik sagde “Har vi ikke den vildeste oplevelse i vores liv lige nu!” Svaret så ud til at være “Kommer du nu der igen? Jo, jo vi hygger os stadig!”
Vil næste album bringe mere med sig?
Seven Thorns leverede rigtigt godt. Numrene fra den kommende plade lovede også godt. Og måske kan de være det vigtige skridt, der får bandet ud over rampen. Bandets power metal er udmærket, og genren er fuldt forstået, men der er desværre lidt for langt imellem, at det bliver helt så fængende, som når bands som Stratovarius og Helloween, der har opnået større succes med genren, virkelig går ud i syng-med-omkvædene eller de helt rigtige riff. Der skal dog ikke være tvivl om, at danske Seven Thorns har noget godt at byde på, selvom der mangler det sidste til toppen. De gode takter, der synes at være på det kommende album, kan måske med den rette indsats ændre på dette?
I hvert fald viste Seven Thorns, hvorfor det er en fornøjelse som publikum, når Copenhell giver hjemlige bands chancen for at stå på den vigtige platform, som en scenetid på festivalen er. Rå, ufortyndet spilleglæde blev vi serveret. Dette endda i en rigtig god lyd med en bette undtagelse i form af lidt generende "knas" på lyden, når ride-bækkenet var i brug.