Copenhell 2015: Slipknot sejrede på Copenhell
Populær
Det kolde og vindblæste betonhelvede på Copenhell var den perfekte kulisse til Slipknots dystre og kakofoniske maskebal, der tog publikum med storm.
2. The Heretic Anthem
3. Psychosocial
4. The Devil in I
5. AOV
6. Vermilion
7. Wait and Bleed
8. Killpop
9. Before I Forget
10. Duality
11. Eyeless
12. Spit It Out
13. Custer
14. (sic)
15. People = Shit
16. Surfacing
De ni kedeldragtklædte musikere fra Iowa tog verden med ind i et dystert, forstyrret og uregerligt univers tilbage i 1999, da debutpladen udkom, og blev kun mere populære, da de næste plader blev udgivet. Nu, knap 20 år efter undfangelsen, har vi set Slipknot gå gennem en krise, da det grundlæggende medlem Paul Gray døde i 2010. Men de er kommet ud på den anden side.
Torsdag aften skulle de så stå på Helviti-scenen på Copenhell. Velsagtens den helt perfekte kulisse til Slipknot. Den rå beton og stride vind var kølige rammer, og det stod godt til Slipknot, der med deres blanding af ild, show, kaos og maniske optræden bragede ind på scenen og med det samme fik det unge publikum til at gå i ekstase.
Efter et par koncerter på rutinen på Roskilde Festival i 2013 og en svær lydmæssig udfordring i Forum i februar måned i år kom Slipknot nu igen med en koncert, der vil blive husket for det positive. For allerede under åbningsnummeret ’Sarcastrophe’ havde Corey Taylor publikum med sig, og han var som sædvanlig god til at bruge dialog til at vinde publikum over på sin side.
Første eksplosion blandt publikum var, da ’Psychosocial’ blev fremført i en vild udgave, der sendte folk i ekstase. Første gang af mange. For der var bølgedale i den halvanden time, Slipknot stod på scenen. De nyeste numre fra ’.5: The Grey Chapter’ fungerer nemlig ikke så godt som de gamle klassikere. Naturligvis, fristes man til at sige, idet de ikke har haft så lang tid til at blive indprentet hos flere og andre end de allermest dedikerede fans.
Mens Corey Taylor er stærk i det melodiske i sangen ’The Devil In I’, fungerer det ikke nær så godt i ’Killpop’ fra samme plade, hvor gassen er lige ved at gå af ballonen. Men det bliver bedre, da koncerten træder ind i den anden halvdel. For da ’Duality’ annonceres med, at forsangeren vil presse sine øjne ud med fingrene, går publikum igen helt amok, og den forreste pit brager af sted i vild moshpit. Stor fællessang, osåg da de går videre tilbage i bagkataloget med ’Eyeless’ og ’Spit It Out’, der har den sædvanlige sekvens, hvor folket må sidde på hug før det synkroniserede hop ind i Slipknots historie.
For der blev skrevet historie på Refshaleøen denne torsdag aften, hvor Slipknot var det klare hovednavn. Slipknot gav en flot koncert med stort show og den nerve fra forsangeren, man som fan af bandet håber at se hver gang, de giver koncert. Det har de gjort før, men de senere år har det været lidt tilfældigt, om man ramte dem på en god aften. Det gjorde vi her på Copenhell. Slipknot lagde hårdt ud, faldt lidt ind i rutinen midt i koncerten og sluttede så af med det helt store brag i form af de numre, der har været med til at gøre dem til et af verdens største bands i metalgenren. På Copenhell beviste de, at de helt fortjent hører til i blandt de tunge navne. Showet er stort, gennemført, flot og præcis så dystert, som deres maddikefans vil have det.