Svenske ulve bed hårdere end hovednavnet

Svenske ulve bed hårdere end hovednavnet

Efter 20 års eksistens gav Wolf deres debutkoncert i Danmark, der endte med at være en bedte oplevelse end hovednavnet Enforcer, der tabte pusten undervejs.

Kunstner
Titel
+ Wolf
Spillested
Dato
29-10-2015
Trackliste
1. Destroyer
2. Undying Evil
3. Mesmerized by Fire
4. Live for the Night
5. From Beyond
6. Death Rides This Night
7. Scream of the Savage
8. Below the Slumber
9. Run for Your Life
10. Hell Will Follow
11. Katana
12. Take Me Out of This Nightmare
13. Midnight Vice
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

”Det er nærmest mere heavy metal, end heavy metal selv var i 80’erne,” var der en som bemærkede i flokken, der stod ude røg ude foran spillestedet KB 18 i hovedstaden, da der var svenskeraften i torsdags.

Formuleringen er ikke helt skæv. At den såkaldte New Wave of Swedish Heavy Metal har hentet inspiration i 80’ernes store ikoner hersker der ingen tvivl om. Visuelt er der Flying V-guitarer, læder, nitter og sort eyeliner, så selv Venom ikke kan være med. Stilen er som en musikalsk collage af de mest kendte motiver med Mercyful Fate, Iron Maiden, Accept, Judas Priest, Agent Steel og tidligt Metallica.

Overleveringen skulle da alligevel vise sig at blive for en tand for meget, da hovednavnet Enforcer var halvvejs i deres show. Fra de fire svenskere lagde ud med de første numre fra seneste opus ’From Beyond’, blev der skovlet så meget kul på, at metaltoget drønede løs i med den maksimale fart.

Numrene er skåret efter den klassiske formel af utallige rå speedriffs og tilhørende fræsersoli. Evnerne fejler absolut intet hos Enforcer og heller ej hverken vokal eller showmanship hos den 29-årige frontmand og guitarist Oluf Wikstrand. Musikkens energi ramte publikum med en tordenkiles styrke, så scenens frontrækker lignede en krigszone, kun de kampklare skulle træde ind i. Både bandet og publikummets ammunition strakte sig dog kun til en halv time, hvor de skarpeste skud i diskografien blev affyret. Der var i forvejen ikke mange deltagere til koncerten, så kun en håndfuld af de mest hårdføre stod distancen, da klokken først passerede 23.30. Herfra virkede det på bandet som en tjans, der bare skulle gennemføres og det sultne dræberblik, der var i Wikstrands øjne, blev afløst af et par lettere opgivende øjne.

Måske var det træthed. Måske var det undren over at stamme fra et land, der har tradition for en rig metalkultur, og så bevæge sig med et spytklats distance over til naboerne, hvor kun et par håndfulde af inkarnerede fans stod tilbage med knyttede næver i vejret, da Enforcer takkede af ved midnat efter små 70 minutters koncert.

Så reelt var der mere liv i løjerne i de 60 minutter, som Wolf effektivt leverede. Trods tyve års eksistens og syv udgivelser var det besynderligt nok svenskernes debut i Danmark.  Der blev lagt skarpt ud med ’Shark Attack’, så publikum fluks kvitterede med en hvirvelvind af garn og horn i vejret. ’Night Demon’ kom som en tung triumf og demonstrerede Wolfs evner for at skrive fængende heavy metal, mens ’Voodoo’ blev trukket for langt ud i et vagt forsøg på at forvandle det intime spillested til et stadium med fællessang. ’Killing Floor’ var aftenens højdepunkt, hvor nummerets gennemgående og slagkraftige riff gik rent ind mens frontmand Niklas Stålvinds sammenbidte vokal sendte omkvædenes ”Vengence” løs, så det fik Kødbyen til at runge. Sådan blev der serveret sprød heavy metal fra Wolf, der forhåbentlig ikke venter 20 år med at besøge deres naboland igen!