Tyngde med sax på

Populær
Tyngde med sax på

Ecstatic Vision leverede klassisk psych for et søndagsbegejstret Afterburner-publikum.

Spillested
Dato
17-04-2016
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

"Tag et skvæt af det lsd-tågede, som vi kender det fra Monster Magnet, mix det med henholdsvis et noget mere simplificeret garagerockudtryk samt en sikker portion Hawkwind-psychjazz, og man har sig en udmærket idé om den musikalske baggrund, Ecstatic Vision udspringer af. På bandets debutplade, ’Sonic Praise’, markerer trioen fra Philadelphia sig som værende lige dele traditionelle og nysgerrige, og det er netop debutudspillets vekslen mellem velkendt rocksangskrivning og en interesse for også en udforskning af psychjazzrockpaletten, der giver ’Sonic Praise’ en god puls".

Det var nogle af ordene, Ecstatic Vision fik med på vejen, da de over sommeren sidste år udgav deres debutalbum. I anmeldelsen krydsede vi desuden fingre for et besøg i Europa inden længe, hvilket Roadburn, som forventet, fristes man til at sige, fulgte op på. Ecstatic Vision er nemlig på samtlige måder et arketypisk Roadburn-navn. Festivalen favner godt nok bredt og for hvert år, der går, synes den tilmed at favne en lille smule bredere end årene forinden. Den psykedeliske rock er dog selvfølgelig et varemærke for de storrygende hollændere. Og netop i den storrygende psychkategori er, hvor Ecstatic Vision hører grad hjemme.

Om bandet har udvidet med et medlem siden anmeldelsen af debutpladen, eller om man dengang overså en musiker, skal jeg ikke kunne sige, men på Roadburn var de i hvert fald fire på scenen, som udover den klassiske guitar-bas-trommer-rockkonstellation inkluderede en saxofonist. I Roadburns Green Room præsenterede kvartetten en tung, amerikansk ørken-psych-lyd, hvor tyngde var vigtigere end detaljer, og hvor især saxofonisten fik lov til at markere sig på toppen af et fyldigt musikalsk fundament. Som soundtrack til en stenet, indadvendt time mellem større koncertoplevelser gjorde Ecstatic Vision det fortrinligt. Måske var bandets respekt for psychgenren lidt for åbenlys, og en enkelt overraskelse eller to havde ikke skadet. Men man kommer ikke uden om, at de leverede 100 % klassisk psych for alle pengene. Og publikum elskede det.