Ulvene vender hjem til jagtmarkerne
Populær
Efter et kunstnerisk sidespring og en mindre kunstpause vender Wolves in the Throne Room tilbage til udgangspunktet med biddet og nerven i behold.
Dea Artio
Vastness And Sorrow
The Old Ones Are With Us (ny sang)
Prayer Of Transformation
I Will Lay Down My Bones Among The Rocks And Roots
Hvis man skal kigge tilbage på de væsentlige spillere på black metal-scenen gennem de seneste 10-15 år, er det svært at komme uden om de miljø-entusiastiske okkultister fra amerikanske Wolves in the Throne Room. I midten af 00'erne i en periode, hvor black metal ofte var mere fokuseret på tempo og teknik, søgte de tilbage til de mere dronende, atmosfæriske elementer fra den norske guldalder, omend i et mindre skramlet og mere varierende og dragende udtryk. Efter at have udgivet en trilogi med disse lange, inciterende hymner besluttede de to brødre Aaron og Nathan Weaver at lægge en dæmper på metal-delen og udgav 'Celestite', som bevægede bandets organiske lydflader i en mere elektronisk retning og derfor blev en plade, der endte med at skille fårene fra bukkene.
Uanset hvad man så end selv synes om det projekt, har de nu søgt tilbage til det fundament, som de er bedst kendt for, og uden at have et nyt album at promovere endnu var dette derfor en tour de force igennem deres bagkatalog.
Grundet en uheldig booking af Arcturus andetsteds i Kbh samme aften var vi desværre ikke på pletten til hverken Afsky eller Orm, som havde æren af at varme op, men jernhesten gjorde det dog muligt at være klar til ulvene et kvarter før showstart.
For små 10 år siden spillede de ligeledes på Loppen et sæt, der tog udgangspunkt i deres vel nok mest hyldede album, 'Two Hunters', med en kæmpe træskulptur midt på scenen og komplet fravær af elektrisk scenebelysning til fordel for store lysestager. De havde selv flere gange udtalt, at de søgte tilbage mod en tættere tilknytning til naturen og derfor også så vidt muligt undgik elektrisk belysning til koncerter.
Denne gang havde de dog ofret de omfattende levende sceneinstallationer til fordel for et mere minimalistisk set-up med et par stemningsfulde s/h-artworks i hver side af scenen, men sætlisten var ikke desto mindre meget tæt på en tro kopi af den tidligere nævnte koncert, hvor vi fik intet mindre end fire numre fra 'Two Hunters' af sammenlagt næsten en times varighed. Påfaldende at dedikere så meget tid til en plade, som de ikke er på turne for, især når de har udgivet tre andre i mellemtiden, men det var tydeligt, at dette ikke blot var et nostalgisk tilbageblik på deres storhedstid, men at de fortsat føler den intensitet og det trance-inducerende element, som er, hvis ikke grundkernen, så i hvert fald en meget væsentlig del af den i Wolves in the Throne Rooms lydbillede.
Når det er sagt kan man dog godt argumentere for, at deres numre sjældent maner til den store genkendelighed for andre end de dedikerede fans. Med et andet publikum kunne det godt have været et større minus i regnskabet, men med et næsten fyldt Loppen var publikum overvejende fortrolige med, hvad de var gået ind til.
Et enkelt nyt nummer blev det også til, og der er bestemt grund til at glæde sig til næste udspil, uden at sangen dog lod til at skille sig meget ud fra resten af sættet. Som sidste nummer fik vi 18 minutters 'I Will Lay Down My Bones Among the Rocks and Roots', en vaskeægte crowdpleaser for feinschmeckerne, og det var tydeligt, at de havde publikum i deres hule hånd.
Wolves in the Throne Room mestrer således fortsat deres udgangspunkt. Hvor de så bevæger sig hen i de kommende år, vil være spændende at se, men noget tyder på, at de holder fast i det velkendte, og så må tiden vise, om dette er det rette valg. Denne aften var der dog intet at klage over, atmosfæren og intensiteten lever videre i bedste velgående.