VMF19: Tåget polsk mystik
Polske Mgła formåede at holde masken under hele koncerten, men det, der fungerer på plade, har svært ved at fange lytteren på de skrå brædder.
2. Exercises in Futility IV
3. Mdłości II
4. With Hearts Toward None I
5. Exercises in Futility II
6. Groza III
7. With Hearts Toward None VII
8. Exercises in Futility VI
9. Exercises in Futility V
Der er ingen tvivl om, at Mgła er et af årets helt store trækplastre på Viborg Metal Festival. De mystiske polakker, der spiller en atmosfærisk, nærmest droneagtig black metal og har masker på scenen for at gøre det endnu mere spændende og hemmeligt, har kun været forbi Danmark en enkelt gang tidligere. Det var i juni måned 2017, hvor de gæstede Loppen på Christiania. Nu var det så lykkedes arrangørerne bag den midtjyske festival at lokke Mgła til kongeriget igen.
Salen er også helt fyldt for første gang under festivalen. Det her er folk rejst for at se. Mgła spiller rigtig godt, men man skal kunne lide de repetitive riffs, de buldrende stortrommers monotoni og den drømmende stemning, som Mgła skaber med deres musik. Hvor vi fra anmeldelsen på Loppen gættede os til, at det måtte være varmt bag de masker, så var det utvivlsomt også varmt i Viborg. De stod med deres læderjakker over en hættetrøje, sort naturligvis, og maskerne dækkede ansigterne fuldstændigt. Men for publikum var det også en varm affære. Det var, som om luften stod stille, og man kunne godt have brugt lidt cirkulation fra nogle ventilatorer, for det blev rigtig varmt og fugtigt under Mgłas koncert.
Det bidrog ikke til at gøre de 60 minutter mere udholdelige. For Mgła er gode musikere. Ingen tvivl om det. Men en time uden nogen form for interaktion med publikum, ud over en knyttet næve over hovedet til sidst på vej ud scenen, gør ikke, at tilskuerne ligefrem inddrages i koncerten. Man skal sådan set bare stå og nyde musikken. Tage stemningen ind. Og så kan en time godt blive lang. Også selvom det måske faktisk er det band, man har set allermest frem til at opleve live. Derfor blev det lidt en blød landing med Mgła. Der var ikke den wow-oplevelse, man sommetider går fra en koncert med, når man har oplevet et band første gang. Musikken blev dog fremført lige så godt som på plads, bevares, men så var der heller ikke meget ud over det. Niveauet og musikkens kvaliteter gjorde dog, at det var tiden værd. Og vi fik set og hørt giraffen. Knap så imponerende og mystisk, som man kunne have håbet på.
Særligt hvis det var bandet selv, der lavede lydprøven umiddelbart før koncerten. For så havde man reelt set bandet og ansigterne bag Mgła i 20 minutter, lige inden de gik på scenen med masker på.
Og så lidt forbrugerinformation. Mgła er et spøjst navn, der betyder tåge på polsk. Det sjove L skal udtales som et w. Så [M-gwah] er vejen frem.