WOA '14: Forceret fødselsdag

WOA '14: Forceret fødselsdag

Den nye frontkvinde i Arch Enemy havde fødselsdag fredag, hvorefter bandet spillede på Wacken om lørdagen. Hun blev både fejret og accepteret.

Kunstner
Dato
02-08-2014
Trackliste
1. Yesterday Is Dead and Gone
2. War Eternal
3. Ravenous
4. My Apocalypse
5. You Will Know My Name
6. Bloodstained Cross
7. As the Pages Burn
8. Dead Eyes See No Future
9. No Gods, No Masters
10. We Will Rise
11. Nemesis
12. Fields of Desolation
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
3

Arch Enemy har fået ny forsanger. Det ved de fleste efterhånden. Devilutions første koncert med Alissa White-Gluz i forgrunden var på Copenhell i juni måned, hvor den nye frontkvinde gjorde det udmærket trods bøjede ribben. Det er dog ikke alle steder, der har nået at opleve hende endnu, og eftersom hun skal udfylde rollen efter den karismatiske Angela Gossow, er det en svær opgave for Alissa White-Gluz, og hun kommer til at skulle kæmpe med den i nogen tid endnu. Wacken Open Air 2014 var en af de større opgaver. 

Wacken Open Air er Tysklands og måske verdens største metalfestival. Angela Gossow er fra Tyskland. Forestil dig, at du i firserne var fodboldangriber. En dag får du besked på, at du har fået tysk pas og nu må tørne ud for Tyskland, og du har i øvrigt bænket Jürgen Klinsmann. Kampen spilles på Bayern Münchens hjemmebane. Kan man forestille sig, at du har sommerfugle i maven? Nervøs? Føler et lille pres? Også selvom du har fået Klinsmanns blåstempling forud for kampen?

Præcis sådan må Alissa White-Gluz have haft det, da hun lørdag kl. 12.00 skulle åbne Black Stage og brøle i en time foran de titusindvis af tilskuere, der var mødt frem for at se, hvordan Arch Enemy nu lyder med en ny forsanger.

Til hendes forsvar skal det siges, at hun på ingen måde falder igennem. Som vi også bemærkede på Copenhell, er det, som om hendes dybde og volumen ikke helt er på samme niveau som Gossows. De er altså forskellige. Men det er ikke sådan, at man står på græsset foran scenen på Wacken og tænker, at det lyder helt forkert. Slet ikke. Det er ganske udmærket.

Nervøsiteten gjorde dog, at hun forcerede det en smule. Der blev hoppet og danset omkring, interageret med publikum i de dele af sangene, hvor man med Arch Enemy bare skal være stille og nyde Amotts guitarspil. Hvilket i øvrigt stadig fungerer ganske fint med Nick Cordle. Også denne lørdag på Wacken. Det er og bliver klart Arch Enemys største force. Dejlig guitar. Desværre gled soloen lidt i svinget, da de spillede 'Bloodstained Cross', men ellers en udmærket præstation på strengene. Koncerten på Wacken bestod af mange nye sange fra 'War Eternal' og 'Khaos Legions', hvor førnævnte sang stammer fra.

Daniel Erlandssons præstation på trommerne er nærmest overflødig at skulle beskrive. Han er ligesom Frost og Dave Lombardo en regulær trommemaskine, der sjældent sætter en fod eller hånd forkert, og dagens præstation var helt i tråd med hans normale virke. 

Alissa White-Gluz er dog ved at falde til. Hun var bedre end på Copenhell og skal bare finde sin plads. Hun blev fejret, da hun dagen forinden koncerten på Wacken havde sin 29-års fødselsdag. Hun blev også accepteret, for folk var mødt talstærkt frem og der var ingen udvandring undervejs. Tværtimod. Som på Copenhell blev publikum på Wacken bekræftet i, at Arch Enemy skam stadig lever i bedste velgående, og selvom udskiftningen af Angela Gossow er en betydelig begivenhed, så er det ikke én, der kommer til at besegle bandets skæbne. Tværtimod. Når fans står med skilte, der skriver "Marry me, Alissa!" kan det næppe gå helt galt.