Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kold vind over Skandinavien

Updated
Kold vind over Skandinavien
Anden gang går det bedre for Cronian Også den svensk/norske konstallation Cronian forsøger at blæse op til nordisk storm, men gør det ikke ligeså overbevisende som Iskald. Det er anden plade fra duoen Mr. V (aka. Vintersorg fra bandet af samme navn) og Øystein G. Brun (Borknagar m.fl.) og sidste gang formåede de ikke at begejstre synderligt.

Det går bedre denne gang. De drømmende landskaber som musikken beskriver i pomp og pragt med keyboards en masse virker mere troværdige og Vintersorgs vokal er vokset. Den er stadig skinger og skrøbelig, men der er fundet en masse fede melodilinier frem, mens hans raspende vokal ikke er specielt fængende, men heller ikke ødelæggende.

Der er lidt af hvert i musikken – der er referencer til herrernes andre sysler i Borknagar og selv lidt i Vintersorg (bandet), når der går black metal sang i den. De mange keyboards vækker også associationer til Solefald, når de er mest afdæmpet. En samlende betegnelse som bandet har benyttet er progressiv, avantgarde-metal og det er i og for sig ganske rammende.

Selvom Cronian denne gang har været i studiet, og ikke som sidst optaget hjemme og mastereret ude, er lyden stadig ikke så fantastisk. Det kunne godt have været mere højtideligt og arrogant til den storladne musik. Musikken er spændende, når den er bedst, men kunne have været serveret på mere fornem vis.

Kunstner
Titel
Enterprise
Distributør
Karakter
3