Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metal fra alpelandet

Updated
Lyder lidt nordisk Åbneren ”60 mm” leder tankerne hen på Carpathian Forest og Tyrant. Black metal fra hhv. Norge og Sverige. Intetsteds i promomaterialet nævnes dette som inspiration. Men vokal og guitar lyder altså derhenad. Produktionen er rå og upoleret og også dette træk giver sammenligningerne mening.

Der er godt tempo fra starten af. Sang nr. to ”Ida Na Hui” er også hurtig, men er tillagt groovy stykker. Lækkert.

Titelnummeret er tungt og sløvt. Industrial-feeling opstår med de programmerede samples samt en messende vokal i introen. Musikken kommer til at minde om stilen, som det schweiziske band deler navn med.

Bandet er fedest i de hurtige partier, men den tunge ”Monolith” er skam fed nok. De længste numre på albummet er de tungeste, og her er det ikke altid lige spændende at være lytter. De er tunge, industrielle og mystiske, og er som lyden af et mareridt. Men ikke et der er spændende nok til at lave en film ud af.

Når Sludge giver den gas, så rykker det fedt på primitive måde, og heldigvis er der mest af den slags på albummet. Hvis man så oven i købet kan lide de tunge, støjende partier, så er der dobbeltbonus.

Kunstner
Titel
Lava
Distributør
Karakter
3