Rendyrket melodød

Lidt mere poleret indimellem, men In Flames laver stadigvæk melodisk dødsmetal af høj klasse på bandets nye udspil, "Come Clarity". Svenske In Flames er blevet noget af en storspiller indenfor den dødsmelodiske heavy metal, som bandet har sit jernsolide tag på. De kan tærske, de kan hamre, de kan swinge, de kan supporte Judas Priest eller Metallica og de kan headline over Trivium og nutidens udgave af Sepultura.

In Flames' øgede fanfølge er såre fortjent, men bandet udfordrer nu også sine gamle hardcore dødsfans på det nye udspil "Come Clarity", der overvejende lyder noget mere tilgængeligt og poleret end tidligere albums fra bandet. Ikke mindst noterer man "Dead End", som er lidt Nightwish-inspireret og med testeorone/østrogene vokalkontraster, mens "Crawling Through Knives" kører med et meget melodisk omkvæd, men også med de knivskarpe, glidende guitarharmonier, der fremdeles er bandets metalliske varemærke.

I det ballade-agtige titelnummer finder vi imidlertid In Flames i bandets definitivt mest melodiske - og ja, "poppede" - øjeblik, hvor frontmand Anders Fridèn viser han mestrer andet end de indimellem lidt for stereotype "hvæsse-vokaler", der hærger denne subgenre (således også blandt genrens allerbedste). Lur mig om ikke den sang bliver et singlevalg henadvejen.

Men rolig nu, In Flames er heller ikke konverteret til ren Linkin Park-kopisme. Tjek eksempelvis "Scream", der er et råt og kontant nummer eller 1. singlen "Take This Life", som også åbner pladen med en omgang thrashye speedbeats, der vil kunne sætte gang i selv Kong Kents berygtede hævigarn, inden nummeret kører kompetent over i In Flames' velkendte veksling mellem massive melodiske guitarlinier og lækre omkvæd og så tilbage til det grovkornede.

Som sådan holder In Flames og "Come Clarity" en habil håndværksmæssig kvalitet, og albummet virker også som et af den slags, som kan vokse sig større og dybere med tiden, men svenskerne har nu heller ikke skabt nogen progressiv nyklassiker. Lidt mere melodiske end før, jovist, men overordnet set har de ferme svenskere nu allermest rendyrket det, de er gode til: at spille melodisk dødsmetal med både tyngde og finesse.