Svedig dødsrock... igen!
Populær
Updated
Entombeds fine, velspillede sætliste og en god lyd kom bandet til gode på Loppen. Entombed har altid været flinke til at vende næsen forbi lille Dannevang og servere af bandets mange klassikere. En onsdag aften på Loppen så vi dem igen, og lidt dansk krydderi blev det også til.
Opvarmningen var dansk og bestod af Mindlock, der spillede en omgang groovy midtempo-thrash fra hylden med Pantera og Meshuggah. Publikum nikkede pænt med i takt, men det var først da Mugshot spillede sine hardcore/thrashede rytmer i heftigt tempo, leveret med en god portion humor og glimt i øjet, at folk for alvor så ud til at være klar til aftenens hovednavn.
Entombed (bill.) entrede scenen med en håndfuld øl i hånden, men havde andre godter med i form af en varieret sætliste med en god portion rigtigt gamle klassikere. Lyden var perfekt pakket til svenskernes svedige, beskidte dødsrock.
Sikre vindere var blandt andre åbneren ”Chief Rebel Angel”, ”Out of Hand”, ”Hollowman” og den dystre ”Night of the Vampire” mod showets slutning. Et show, der havde et fint flow uden unødvendige pauser. Musikken var velspillet, men kun en fin sætliste og en tydelig glæde ved at se og hilse på fansene kunne dække lidt over, at det til tider lød som et rutinejob. På den anden side, kvartetten har unægtelig rutine og det skal man vel heller ikke benægte?
Opvarmningen var dansk og bestod af Mindlock, der spillede en omgang groovy midtempo-thrash fra hylden med Pantera og Meshuggah. Publikum nikkede pænt med i takt, men det var først da Mugshot spillede sine hardcore/thrashede rytmer i heftigt tempo, leveret med en god portion humor og glimt i øjet, at folk for alvor så ud til at være klar til aftenens hovednavn.
Entombed (bill.) entrede scenen med en håndfuld øl i hånden, men havde andre godter med i form af en varieret sætliste med en god portion rigtigt gamle klassikere. Lyden var perfekt pakket til svenskernes svedige, beskidte dødsrock.
Sikre vindere var blandt andre åbneren ”Chief Rebel Angel”, ”Out of Hand”, ”Hollowman” og den dystre ”Night of the Vampire” mod showets slutning. Et show, der havde et fint flow uden unødvendige pauser. Musikken var velspillet, men kun en fin sætliste og en tydelig glæde ved at se og hilse på fansene kunne dække lidt over, at det til tider lød som et rutinejob. På den anden side, kvartetten har unægtelig rutine og det skal man vel heller ikke benægte?
