Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tydelig inspiration, tynd produktion

Updated
Tydelig inspiration, tynd produktion
Majesty vil være Tysklands true metal-håb, men det bliver næppe det nye album "Hellforces", som skaber gennembruddet, mener Anders Molin. Efter sigende (og i høj grad ifølge deres egne pressemeddelelser) er Majesty Tysklands store true metal håb. Det er dog svært at tro på at det store gennembrud kommer med ”Hellforces”. For godt nok er der en hel del fornuftige elementer på, men helhedsindtrykket halter en del – blandt andet fordi der ikke bare mangler et personligt udtryk, men også fordi man næsten for hvert eneste stykke kan udpege inspirationskilden med stor præcision. Således er titelnummeret en halvtung metalrocker som udmærket kunne være at finde på Judas Priests 80'er skive ”Ram It Down” (mere præcist sen-80'erne, er fra 1988 - Red.) og i flere omkvæder tænker man på Manowar i deres storhedstid (jeg tror i øvrigt, at Manowar selv antager hele deres karriere for at være deres storhedstid!). Hør for eksempel ”Fight Forever” og tænk på Manowars ”Fighting The World”.

Netop omkvædene er Akilleus-hælen for Majesty, der gerne vil have dem så storladne så muligt. Desværre bliver det til tider en smule patetisk, når kæmpekoret synger ”Sons of The New Millenium” eller lignende hymner om hvor seje sværd og riddere er, for et omkvæd bliver jo ikke nødvendigvis mere fængende, bare fordi der er ti stykker som synger med.

Vokalsiden er ellers det element som fungerer bedst på ”Hellforces”. Tarek Maghary er en rigtigt fornuftig metalsanger, og en af dem som faktisk formår at tage de lyse toner, uden at det lyder irriterende anstrengt. Majesty har også fået kompetent hjælp fra en anonym kvindelig sanger (det fremgår ikke af pressematerialet hvem hun er) på nogle af numrene. Hun besidder en smuk stemme og bruger den godt, også selvom hun måske ikke har fået de mest spændende stykker.

Alt i alt er Majestys ”Hellforces” altså ikke interessant nok til det store gennembrud. Der mangler et selvstændigt udtryk, en smule vildskab/ondskab, måske lidt mindre storladne ballader og så en spændende produktion. Selvom produceren hedder Stefan Kaufmann (UDO og Ex-Accept), så skader den plastikagtige dåselyd uden nævneværdig bas, hele udgivelsen. Det her er simpelthen for sterilt og pænt.

Kunstner
Titel
Hellforces
Distributør
Forfatter
Karakter
3