Ugens Monsterdrøn
Populær
Updated
Med "Are You Dead Yet?" trækker finske Children of Bodom et sikkert og tungt monsterdrøn hjem.
Melodøden er for alvor over os – den rå, men velspillede, fermt producerede, pompøse og powerfulde heavy metal har for alvor fundet en niche i heavy rockens over 35 år lange historie. Svenske In Flames og Soilwork og danske Mercenary er nogle af de band, som effektivt har slået bro over 80’ernes originale heavy metal og thrash-energi og 90’ernes hårdere dødsbaserede metal-lyd.
Finske Children of Bodom har allerede tidligere budt sig til, og gør det nu igen med et energifræs af de mere forrygende. ”Are You Dead Yet?” er måske ikke årets mest spektakulære, progressive plade, men for alle de djævlehorn, der bliver hevet i luften til en gennemsnitlig Slayer-koncert, hvor kan de finner spille deres heavy-tråd! Er man ikke langhåret i forvejen, bliver man det i allerstørste skovhuggerstil til dette album, hvor de brillante guitarpassager ligger som perler på en snor, vel sekunderet med modererede og præcise keyboardstykker.
En anke herfra er dog den indimellem growlende vokal, som virker lidt anstrengt her og der, og som mangler lidt mere personlighed; hvilket i øvrigt er et generelt problem ved denne genre, synes jeg, og Children of Bodom løser det desværre ikke, selvom deres instrumentalside er stærk. Meget stærk.
Når det ruller for Children of Bodom er der dog ingen tvivl om det massive og monsterdrønende i ”Are You Dead Yet?”, som helt sikkert vil tilfredsstille de mange fans af denne genre – og sikkert nok hive et par nye ind i folden.

Kunstner
Titel
Are You Dead Yet?
Label
Distributør
Genre
Forfatter