Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Udtrippet

Updated
AcidKing-BeyondVision01-500x500

Mindre Harley Davidson, mere magisk bus. Acid King syrer ud på femte LP i en 30-årig karriere.

Kunstner
Titel
Beyond Vision
Dato
24-03-2023
Genre
Trackliste
1. One Light Second Away
2. Mind's Eye
3. 90 Seconds
4. Electro Magnetic
5. Destination Psych
6. Beyond Vision
7. Color Trails
Forfatter
Karakter
3

Undertegnede har altid opfattet Acid King som et stonerband, der leverede en mere frodig version af halvfemsernes ørkenrock. Det har ikke været svært at trække streger fra Kyuss til San Francisco-bandet, der særligt har gjort sig umage ved at være ekstremt uproduktive og på den måde understrege stonerophavet til musikken. Dette er kun femte LP, siden de udsendte første demo i 1993, og det er da også kun frontperson, sanger og guitarist, den legendariske Lori Steinberg, aka. Lori S., der har stået som en fast pille i stonertiden siden de gode, gamle dage i Illinois, lige uden for Busse Woods, der lagde navn til hendes 1999-mesterværk.

Og Lori S. er Acid King. Nogle bands er enheder, andre er udtryk for en enkelt persons vilje, og dette band er et af sidstnævnte. Lori S. er mastermind, hun er sangskriver, riffsmed, og andre fede klicheer.
Og selvom Acid King aldrig har ligget øverst i stonertønden, når turisterne skulle smage, har det været omgærdet af respekt, ikke mindst på grund af Lori S.’s ferme håndtering af en guitar. ‘Electric Machine’ var åbneren på ‘Busse Woods’ og den har lige siden været påkrævet på enhver stoner metal-playlist med respekt for sig selv. Riffs, trommer og bas går hånd i hånd med Lori S.’s vokal og har skabt et lige dele fuzzed-out drømmelandskab og hårdtpumpet motorcykelrock, der sagtens kan vække mindelser om den narkohandlende, amicidale teenagekultist, der gav inspiration til bandets navn.



Men nu, i karrierens efterår, som man vel nok kan sige uden at fornærme voldsomt mange, trækker Acid King i en anden retning.
Det giver vel egentlig meget god mening. Som man bliver ældre bliver behovet for komfort højere og for mange virker det mere tillokkende at tage sit roadtrip i en winnebago fremfor overskrævs på en Harley. Og al ære og respekt for det. Drugged out typer i psykedeliske folkevognsrugbrød har en lang og stolt historie, og Grateful Dead-fans har gjort det i årtier.
Det var bare ikke helt det, vi havde håbet på fra Acid King.

‘Beyond Vision’ er nemlig stoner metal på den der supertrippede psych-facon, og ikke på 100 km/t på en støvet motorvej-måden. Og det skal man jo bare finde sig i. Der er publikum til begge dele. Og Acid King, der har fået både ny bassist, trommeslager og andenguitarist til lejligheden, kaster sig hovedkulds ud i rummet.

Allerede fra første track, ‘One Light Second Away’ lægges kortene på bordet. Det er trippet, næsten ambient og ganske udsyret. Det er også det første af fire instrumentale tracks på en syv numre lang plade, hvilket ærligt talt er lidt ærgerligt, da Lori S.’s stemme står så stærkt som nogen sinde. I den Sabbath-inspirerede gren af metallen forsøger mange at lyde som Ozzy, men formår netop kun dette; at lyde som en, der gerne vil lyde som Ozzy Osbourne. Lori S. derimod er i sit naturlige leje og lyder lige så ubesværet på stemmebåndene, som hendes behændige fingre er på gribebrættet. Men ak, der er for lidt af hende.



Det er også en svær plade at slå ned på i enkeltpunkter, da den er ganske flydende, og den ene sang tager den næste. Før med ved af det, er man nået til vejs ende, og på en eller anden måde føler man sig flydende i en snasket ende af galaksen.
Steinberg og Jason Landrian spiller hamrende solide riffs og den stille åbning på førnævnte sang afløses af rigelig fuzz, der tager lytteren med. Men hvis man ikke er i besiddelse af bevidsthedsudvidende substanser, er det måske så som så med evnen til at fokusere på det flydende og svævende værk, der ligger tættere på Elder end på Kyuss.
Det er ikke dårligt. Det er bare heller ikke særlig spændende. Man kunne ønske sig, at der blev flået lidt i gashåndtaget fra tid til anden.