Upersonlig superproduktion
Updated
Mnemic imponerer på mange områder, men ikke når det gælder det personlige udtryk, mener Anders Molin. "Passenger" er Mnemics tredje album, denne gang med en ny forsanger ved mikrofonen, nemlig franskmanden med det mundrette navn Guillaume Bideau, der tidligere har sunget i Scarve. Uden at være nyskabende eller have det helt personlige præg, så yder han en ganske fornuftig præstation, der teknisk ikke kan sættes en finger på, men som heller ikke fænger nok til at blive exceptionel.
Netop den manglende originalitet er det store problem for Mnemic. Det hjælper ikke så meget, at de spiller helvedes tight, som kun Fear Factory kan gøre det, og at det er en superproduktion, når nu pladen (groft sagt) er glemt i det øjeblik, man har lagt den væk.
De kraftfulde metalnumre er absolut ikke dårlige, der er både de fede staccatoriff, uanede mængde af energi og aggression, en overbevisende trommeslager, og en god vekslen mellem ond
versvokal og melodiske omkvæd - men det er bare ikke nok, fordi det er hørt så mange gange før af bands, som formår at skille sig mere ud fra mængden.
Netop den manglende originalitet er det store problem for Mnemic. Det hjælper ikke så meget, at de spiller helvedes tight, som kun Fear Factory kan gøre det, og at det er en superproduktion, når nu pladen (groft sagt) er glemt i det øjeblik, man har lagt den væk.
De kraftfulde metalnumre er absolut ikke dårlige, der er både de fede staccatoriff, uanede mængde af energi og aggression, en overbevisende trommeslager, og en god vekslen mellem ond
versvokal og melodiske omkvæd - men det er bare ikke nok, fordi det er hørt så mange gange før af bands, som formår at skille sig mere ud fra mængden.
