Husk, at du skal dø
Med sjælfuld lyrik og fandenivoldske toner er ’Om hundrede år’ nok en triumf fra Ole Luks Afsky.
2. Frosne vind
3. Tak for alt
4. Det var det
5. Tid
6. Fred være med støvet
”Al den skønhed, vi går glip af, fordi vi skal dø,” lyder det i taglinen på Afskys Instagram og Facebook.
Det er interessant, for ved første møde med Afskys univers, skulle man tro, at bagmanden bag – alias Ole Luk – længes efter døden. Fra debutpladen ’Sorg’ over mesterværket ’Ofte jeg drømmer mig død’ til det akustiske intermezzo ’I Stilhed’ og til den nu tredje fuldlængeplade ’Om hundrede år’, hvor den døde skikkelse på coveret er Luk selv, er titlerne i den grad centeret omkring afsked med livet.
Men Afskys univers dyrker netop ikke black metal-genrens stereotype trang til at hylde misantropi og dødsriget, men tværtimod livet og alt det smukke, livet har at byde på i det korte glimt, vi mennesker nu engang har det rådighed, før sandet løber ud af timeglasset.
Memento Mori – husk, at du skal dø – hedder den berømte frase på latinsk. Det er kort og godt essensen af de temaer, der går igen i Ole Luks lyrik. Lev livet, før det er for sent. Sæt pris på de mennesker, du omgiver dig med, før de forsvinder.
I ’Det der var’ møder vi den fortabte kærlighed.
Fik jeg nogensinde sagt, hvor højt jeg elskede dig
Hvilken varme og tryghed dit nærvær det gav mig
Jeg efterlod hos dig af mit hjerte en flig
Nu blot flere minder om en tid, der er forbi
I ’Tak for alt’ er teksten som en kort salme, der hylder livet i enkelte, korte vers.
Har jeg nydt det? … Ja, jeg har
Fæld da ej en tåre ved min grav
Tak til mine skabere
I gav mig til denne jord
Tak for alt I gav mig
Tak min far og mor
Så smukt er livet og dog så skrøbeligt
Vi er her blot et øjeblik
For en genre, der blev grundlagt af et brændende had til kristendommen, så er det usædvanlige ord at støde på i black metal. Men Ole Luk vil mere end corpse paint, bøhmænd og banale drengetanker om satanisme. Tak for det. Tak for at udfordre normerne og sublimt demonstrere, hvad black metal også kan byde på i 2023.
Stilistisk lægger ’Om hundrede år’ sig op ad forgængerne og byder på stemningsfuldt og fandenivoldsk musik. Det er svært at overgå et mesterværk som ’Ofte jeg drømmer mig død’, og det gør Luk nu heller ikke på den tredje i rækken, men det er stadig noget nær en triumf fra start til slut.
Vanen tro håndterer Ole Luk selv vokal, guitar og bas, mens Simon Frenning Sørensen gentager tjansen på trommerne, og Lasse Ballade har igen skruet på knapperne. Produktionen er rå, upoleret og alligevel knivskarp.
Bedst bliver det på ’Frosne vind’, hvor Luk igen viser, hvor særlig en feeling, den mand har i håndleddet, når guitaren fræser med lynets hast. Halvvejs inde i nummeret kommer der et lag på af en andenguitar, som giver nummeret melankolsk dybde, der fuldender den perfekte skæring.
Sørensen tordner igennem pladen derudaf på trommerne, men mikset lyder aldrig mekanisk, men dynamisk og fuld af sjæl. Nye midler kommer også i brug, når vi møder en spansk guitar i åbningsnummeret ’Stormfulde hav’ og i ’Tid’, der bliver indledt med tonerne fra et cembalo, bygget i Belgien i 1648, der står på Nationalmuseet, og som Luk til anledningen har fået lov at indspille på.
Det dystre artwork er skabt af belgiske Kris Verwimp, der er en levende legende indenfor sit felt og helt tilbage i starten af 1990’erne skabte nogle af de drabelige artworks til blandt andre Marduks tidligste udgivelser.
Summen af det hele er en fremragende og gennemført udgivelse, der kan og vil mere end et gennemsnitligt dansk metal-band nogensinde formår at komme i nærheden af.
’Om hundrede år’ udkom tilbage i marts, men er endelig også tilgængelig på vinyl fra 5. maj. I anledningen holder landets bedste musikshop, Mephisto på Vesterbro i København, in store release, hvor Ole Luk selv vil være til stede og signere pladerne. Rygtet lyder, at en særlig version af ’Om hundrede år’ vil være tilgængelig til lejligheden. Det sker mandag 8. maj fra klokken 15.