Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Black med bid

Populær
Updated
Black med bid
Black med bid
Black med bid
Black med bid
Black med bid
Black med bid
Black med bid

Pumpehusets Byhave sluttede udendørssæsonen af med to nyere danske black metal-bands. Solbrud-afbrækket Afsky koncertdebuterede uden at være prangende, mens ORM viste sig som et af de stærkeste kort blandt nye danske metalnavne.

Kunstner
Titel
+ Afsky
Spillested
Dato
03-09-2016
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Sommeren er officielt overstået. Det skulle dog ikke afholde Pumpehuset og metalfolket i at presse det sidste ud af udendørssæsonen med et par afsluttende koncerter i Byhaven. Med al rimelighed blev det mørke halvår budt velkommen med et musikprogram i den tungere ende, nærmere betegnet med de to nyere black metal-bands Afsky og ORM.

Der var i løbet af dagen blevet hældt rigeligt med øl op og snakket flittigt i den hyggelige gårdhave, da Afsky til lyden af højstemt opera gik på som første band klokken lidt over syv. Solen holdt sig på den anden side af de grå skyer, hvilket var passende som stemningsmarkør til den musik, der skulle spille.

Afsky er i grunden et enmandsprojekt af Ole Luk, forsanger og guitarist i Solbrud. En selvbetitlet ep udkom på Bandcamp i oktober sidste år, og siden er singlen ’Vinteren bæres ind’ fulgt efter.

At sætte noget i stedet
Til sine liveshows har Luk hyret tre mere eller mindre kendte ansigter fra det danske metalmiljø: Tobias Hjort (også fra Solbrud) på bas, Christian Friis Jensen (tidligere Eldjudnir og Hexis) på guitar og Martin Haumann (Mother of All, tidligere Essence) på trommer. De løftede opgaven fint uden nogen særlig udadvendt attitude eller anden publikumskontakt.

Ikke at musikken ligefrem lægger op til det. Afskys frostbidte black metal er indadvendt og sky og kalder især på den anden bølge af norsk black som hovedinspiration. Ole Luks skrig får det til at løbe koldt ned af ryggen, og selvom bassen fyldte for meget i lydbilledet, var det de diskante guitarer, der manede stemningen af det indre mørke frem.

Det er alligevel, som om Afsky ikke har fundet fodfæste endnu. Trods et relativt lovende materiale mangler der noget, før det står tydeligt frem, hvad Ole Luk egentlig vil med sit nye projekt. Den store succes med Solbrud har muligvis fået ham til at ville søge andre steder hen rent musikalsk uden at gøre det under det velkendte banner. Afskys berettigelse som afbræk fra Solbrud er i den forstand forståeligt, men hvad skal det munde ud i? Den tyngde og stormende storladenhed, man finder hos Solbrud, og som gør det band så suverænt, finder man ikke hos Afsky, og det er endnu ikke tydeligt, hvad der skal sættes i stedet.

Metal pakket ind i rock
Det samme kan man til gengæld ikke sige om ORM, selvom de står i en lignende situation. De fire medlemmer fra hedengangne By the Patient brød op for at samle sig igen i samme opsætning og konstellation med en hel del af den samme lyd (hvilket vel næppe kan undgås), men under et nyt navn. Og her er der ingen tvivl: ORM spiller black metal med rock ’n’ roll-attitude og traditionel metallisk tyngde.

Det gør de mere end godt.

Med blot tre numre ude er det endnu ikke et band, hvis materiale man kan nikke genkendende til. Men nikke kan man i hvert fald, for hvad ORM laver, er ikke svært at forstå. Det river i kroppen og i ørerne, og det gør det på den helt rigtige måde.

De to guitarister, Simon Andersen og Theis Poulsen, delte vokalrollen med frygtindgydende effekt til følge. Det dybe growl og mere high-pitchede skrig er en sprængfarlig kombination, når de lægges oven i hinanden, og i ORM udnyttes det til fulde.

Samtidig har bandet styr på deres look. Matchende læderjakker og støvler giver bandet en rock ’n’ rollet attitude og udstråling, og i den forstand er der ikke langt fra ORM til Förtress, som Simon Andersen også er aktiv i.

Den rå black metal blev blandet med tunge midtempo-grooves (hvor især bassist Troels Nielsen fik lov til at hamre igennem på de løse strenge), twin lead-guitartemaer og skæve taktarter (ofte gerne i 7/8 eller 7/4), der gav rytmikken et twist og forstyrrede den rene 4/4-headbanging.

Det var black med bid, som blev serveret på rutineret facon fra et band, der ganske vist er nyt, men består af personer, der er erfarne og sammenspillede.

Vi håber, at det også fungerer lige så godt på plade: For ORMs debutalbum er noget så sjældent som et dansk metalalbum, man vitterligt glæder sig til at høre.

Afsky: 2
Orm: 4