Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Airbnb – Riff til leje?

Populær
Updated
Airbnb – Riff til leje?

Airbourne er i den grad blevet beskyldt for bare at være et AC/DC-ripoff. Det vil garanteret også være tilfældet med det nye album ’Breakin’ Outta Hell’. Men helt skidt er det nu ikke.

Kunstner
Titel
Breakin’ Outta Hell
Trackliste
1.Breakin' Outta Hell
2.Rivalryk
3.Get Back Up
4.It's Never Too Loud For Me
5.Thin The Blood
6.I'm Going To Hell For This
7.Down On You
8.Rocked Like This
9.When I Drink I Go Crazy
10.Do Me Like You Do Yourself
11.It's All For Rock N' Roll
Karakter
3

Australske Airbourne er klar med bandets fjerde album. Til glæde for få og til ærgrelse eller ligegyldighed for mange kan det oplyses, at der ikke er sket den helt store udvikling i bandets musik siden seneste udspil ’Black Dog Barking’, der udkom for tre år siden.

Er Airbourne andet end indlejede AC/DC-riff?
Airbournes stil er fortsat solidt funderet i en mere end almindelig inspiration fra landsmændene i AC/DC. Dog er der tilsyneladende også andre inspirationskilder som eksempelvis Motörhead i sangen ’When I Drink I Go Grazy’, ligesom 80’ernes amerikanske glam rock-bands' krakelerede sminkede udtryk stikker frem i musikken her og der.
Men der ikke tvivl om, at hovedparten af bandets inspiration kommer fra AC/DC, samtidig med at bandets udførelse af de mange meget AC/DC-lydende sange alligevel gennem forsanger Joel O'Keeffes lidt anderledes vokal faktisk lyder mere som nogle af de øvrige AC/DC-kloner som eksempelvis schweiziske Krokus.

Swingende sange
Det, det står og falder med for et band med en lettere afskallet og brugt profil som i Airbournes tilfælde, er i sidste ende, om bandet kan skrive og udføre sange, som vi gider at lytte til. Og her går det heldigvis ikke helt elendigt for Airbourne.

Flere af kompositionerne er, om end de er særdeles traditionelle i opbygningen, også ganske fornøjelige og velswingende.

Airbourne er sådan et band, som vi let kan placere som et kopiband. Men samtidig leverer bandet også musik, som, hvis det skulle ryge på ved en fest, hvor man i timevis er blevet spist af med tidens tone, vil kunne få en og anden metalfan til at springe op på bordet med overvejelser om, om det ikke var tiden til at investere i en Airbourne T-shirt. I det hele taget står fest, alkohol og Airbourne sig godt sammen.

Albummet har flere ganske habile sange som f.eks. titelsangen og de solidt svingende ’I’m Going to Hell for This’, ’Down On You’ og ’Do Me Like You Do Yourself’.



Første videoudspil fra ’Brekin’ Outta Hell’ er albummets anden sang ’Rivalry’. Sangen er med sit Gorky Park-agtige omkvæd (her må læsere født efter 1985 evt. selv foretage en søgning på YouTube) ikke blandt albummets bedste sange. Men den er dog habil.



Enkelte smuttere er der på albummet. Afslutningssangen ’It’s All for Rock N’Roll’ minder slemt om noget, som Kiss kunne have kreeret på en virkelig dårlig dag. Men fejltrinnene er få og små på ’Breakin’ Outta Hell’.

Airbourne er alt andet end nyskabende og innovative. Men de er habile, troværdige og festskabende. Det er muligt, at bandet rent faktisk er et AC/DC-ripoff. Men med originalerne på vej mod en tilsyneladende snart forestående pension, skal der såmænd nok være et marked for Airbournes musik.