Synthsational
Mørket sænker sig i blodrøde fortællinger som Basker Hval udgiver endnu en stærk EP.
Trenches
Red Sun Rising
Bedlam
A New Dawn
Debaltseve
Nogle gange skal en plade modnes, andre gange skal lytteren det og en sjælden gang imellem er det mediet. I dette tilfælde var plade og lytter et match fra første øjeblik. Mikkel Aksglæde, manden bag projektet Basker Hval, har skabt endnu en interessant og indlevende EP. Seks kompositioner, der imponerer med et internationalt niveau og sans for sangskrivning. Det være sig fra åbningsnummeret, ‘Motherland’, hvor man introduceres til, eller påmindes om den danske producers kompetencer og gennem resten af de seks kompositioner.
Basker Hvals tilgang til synthen er ikke ulig de større internationale aktører på scenen. Carpenter Brut og Perturbator er naturlige referencerammer. Det sagt, er der masser af originalitet i kunstnerens udgivelser. Først og fremmest får man en mere organisk lyd, end de to udenlandske mastodonter. Man får også et musikalsk univers der har en større spændvidde, ikke mindst båret på vej af Aksglædes semi-post-orientede guitarriffs, der klæder den insisterende synth.
Det giver eksempelvis et nummer som den eminente ’Threnches’ et løft og en spændende variation. Generelt set er ’III’ en levende EP. Med en historiefortælling, der formodentlig tager hånd om den ukrainske revolution, får vi seks kapitler fortalt i synth og med følelserne i første række. Musikalsk får vi de storladne, nærmest teatralske lydflader. De, der kunne have gjort sig til en hvilken som helst Denis Vileneuve panorering. Vi får det 80’er kitschede når synthen ”knækker” på ’A New Dawn’ og vi blæses tilbage i et tungt og medrivende beat på ’Bedlam’. Variationen er stor og man keder sig sjældent.
Den eneste hæmsko ved ’III’ er, at man unægtelig vil sammenligne den med ’II’ og her blegner EP’en et my. Ikke mere end at det kun skal stå som en opfordring til, at lytte til Basker Hvals bagkatalog, hvis ’III’ falder i din smag.
Derved tilbage til udgangspunkt. Plade, lytter eller medie? Der er masser af mørke i Basker Hvals univers. Ikke kun i de tunge beats, men også i de vidtstrakte lydflader og de små ubehagelige detaljer, der præger kompositionerne. Det mørke kan omfavnes af de fleste – svælges i eller fornemmes bag den polerede facade. Også selvom vi ikke har malet os fjollet i ansigtet, brager løs på stortrommen og riffsne er beskedne.