For få dødelige højdepunkter
Benediction buldrer trofast derudad på deres nye plade, der viser et band, der stadig kan lave et fængende riff, men som hænger fast i en formel.
2. Beyond the Veil (of the Grey Mare)
3. Genesis Chamber
4. Deviant Spine
5. Engines of War
6. The Finality of Perpetuation
7. Crawling over Corpses
8. In the Dread of the Night
9. Drought of Mercy
10. Psychosister
11. Ravage of Empires
Benedictions niende studiealbum 'Ravage of Empires' ødelægger ikke ligefrem noget musikalsk imperium. Tværtimod. De holder fast i en kurs, der de sidste mange år har gjort, at Benediction er sådan et band, man taler om når de spiller live, men man har ikke rigtig nogen voldsom holdning til deres plader.
Sådan er 'Ravage of Empires' også. Det er solidt håndværk uden på nogen måde at løfte taget på de huse, hvori deres musik spilles. Lige fra åbningssangen "A Carrion Harvest" og videre i den decideret fængende 'Engines of War', leverer Benediction stilsikkert deres thrashede dødsmetal, som de har gjort det siden halvfemserne. Udfordringen er så lidt, at det vel egentlig er de højdepunkter, der er på pladen. De har videreført stilen fra den forrige 'Scriptures' uden at justere ret meget.
Så kan det godt være, at man lige kan vippe lidt med foden til 'Crawling over Corpses' og 'In the Dread of the Night', for der er da helt sikkert noget guitar som feinschmeckere af den gammeldags dødsmetal vil kunne nyde, men det er bare ikke noget, der hæver pladens niveau meget over det forventelige.
Apropos den forrige plade 'Scriptures' fra 2020, så var det deres første plade i 12 år. Dengang var vi glade for at se dem tilbage med en kerne af de oprindelige medlemmer helt tilbage fra, da bandet blev dannet i 1989. Sådan er det stadig med trioen af de to guitarister og forsanger Dave Ingram. Trommeslager Giovanni Durst er også med fra den forrige, mens man på bas har fået nye kræfter ind i form af Nik Sampson. Det er dog cirka samme line-up som for fem år siden. De kan deres kram. Ingen tvivl om det.
Problemet med 'Ravage of Empires' er bare, at det ikke bliver en plade, der tages frem af reolen om få måneder. Den mangler lige det sidste i de numre, der skal få den til at stå som et langtidsholdbart værk. Også selvom titelnummeret og dets tekster måske er mere relevante, end de ville have været for fem år siden.
Hele pladen kan høres her: