Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Overraskende comeback

Updated
118444018_10158485591584780_405544377152607077_n

Det er efterhånden snart 20 år siden, at der var nyt fra de amerikanske hard rockere Blue Öyster Cult. Men bandet viser sig heldigvis ikke at være helt brændt ud i årene, der er gået.

Titel
The Symbol Remains
Dato
09-10-2020
Trackliste
01. That Was Me
02. Box In My Head
03. Tainted Blood
04. Nightmare Epiphany
05. Edge Of The World
06. The Machine
07. Train True (Lennie's Song)
08. The Return Of St Cecilia
09. Stand And Fight
10. Florida Man
11. The Alchemist
12. Secret Road
13. There's A Crime
14. Fight
Karakter
4

I starten af 70’erne var det mest den britiske scene med bands som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple, der stod for at introducere det, som med tiden har udviklet sig til heavy metal. I USA kom man lidt senere i gang. Men der er dog Blue Öyster Cult, der udgav debutalbummet af samme navn i 1972.

Blue Öyster Cult var dog en allerede fra starten en sammensat størrelse. Det er svært at kategorisere bandet, for der er mange facetter og elementer i bandets diskografi over sange. Der er elementer af rock, pop, mysticisme, arenarock, men også heavy metal. Det siges jo, at Ghost er inspireret af Blue Öyster Cult, så det giver måske lidt et billede af, hvad det er for en størrelse, som vi har med at gøre.

Blue Öyster Cult var store i midten af 1970’erne med albums som ’Secret Treaties’ ’Agents of Fortune’ og ’Spectres’ og hits som ’Don’t Fear the Reaper, ’Godzilla’ og ’Burnin’ for You’. Men derefter er det gået ret stejlt ned ad bakke for bandet.

Nuværende beæstning
Men nu er bandet, der reelt har eksisteret siden slutningen af 60’erne, så tilbage efter en meget lang pause. Besætningen består af to af de gamle medlemmer Donald Roeser (som går under kunstnernavnet Buck Dharma) på leadguitar og vokal og Eric Bloom på vokal og rytmeguitar samt tre relativt nytilkomne i form af Ritchie Castellano på leadguitar og vokal, Danny Miranda på bas og Jules Radino på trommer.

’The Symbol Remains’ er første albumudspil fra Blue Öster Cult siden ’Curse of the Hidden Mirror’, der udkom helt tilbage i 2001. For dedikerede Cult-fans vil det nye album formentlig ikke skuffe. Der er alle de trademarks, som bandet har bygget deres karriere på: Blandingen af rå hard rock og melodiøse sange, lidt alternative tekster, skiftende forsangere, gode vokalharmonier, mange forskellige komponister til sangene. Ja, og så holder man fat i badets ikoniske symbol med korset med krogen i bunden.

Mange fine sange
Albummet lægger hårdt ud med ’That Was Me’ med Bloom i den vokale forgrund. Det er en bundsolid og tung hardrocker i den traditionelle stil, som bandet slog igennem med for snart 50 år siden. Det er samtidigt så melodisk i omkvædet, at det aldrig for alvor bliver heavy metal, men det fungerer ret godt. Sangen har også en gæsteoptræden fra bandets oprindelige trommeslager Albert Bouchard, der banker lidt koklokke og synger kor.

">

Næste sang – ‘Box in my Head’ – er skrevet og sunget af Roeser, og det viser en lidt mere poppet udgave af bandet. Roeser stod for en stor del også som komponisten til bandets hits i gamle dage. Det er fermt udført, men sangen mangler nu lidt nogle ordentlige klodser. Men det viser, hvordan bandet blander rock og pop lidt på samme måde som eksempelvis landsmændene i Cheap Trick.

">

På tredje sang får den nye mand (han kom faktisk med i bandet i 2004) Ritchie Castellano sin debut som sangskriver og forsanger på sangen ’Tainted Blood’. Det er en ret fornem powerballade i arenarock-genren, som faktisk lyder som Blue Öyster Cult, men med en helt anderledes forsanger. Det er klart en sang, der ville have haft hitpotentiale, hvis den var udgivet i begyndelsen af 80erne.

">

I det hele taget falder Castellano godt ind i bandets stil. Han har også skrevet og synger for på sangen ’The Return of St. Cecilia’, som refererer til sangen ’St. Cecilia’, som Blue Öyster Cult udgav i 1970 under navnet The Stalk-Forest Group. Man forstår godt, at bandet skiftede navn. Den nye sang er klassisk 70’er-hard rock. Det er lidt bemærkelsesværdigt, da Castellano først er født efter, at Blue Öyster Cult havde haft sin storhedstid.

Castellano har også komponeret albummets måske bedste sang – ’The Alchemist’ – hvor Bloom står for leadvokalen. Det er en mørk, tung, heavy sag, som lyder som Blue Öyster Cult, som bandet lød i slutningen af 70’erne. Det fornemt, at bandet fortsat kan komme op med materiale af den kaliber.

">

Af andre højdepunkter skal nævnes den tunge heavy rocker ’Stand and Fight’, power rockeren ’There’s a Crime’ og episke ’Edge of the World’.

Godkendt
’The Symbol Remains’ er et meget varieret album, hvor alle Blue Öyster Cults fornemmelser for det rå, det tunge, det melodiske og det poppede får lov til at træde frem i fjorten sange over en times varighed. Det er et overraskende godt album fra et veteranband, hvis relevans mere eller mindre var afskrevet. Man kunne ønske sig at give en karakter med en ekstra halv. Nogle af Roesers sange er således lige poppede nok. Men da det ikke er muligt, lader jeg nåde gå for ret og runder op. Det modsatte ville være synd for en overraskende glædelig udgivelse.