Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sjældne og glemte udskæringer

Updated
cattle decapitation medium rarities

Cattle Decapitation holder liv i bandet ved at udsende en masse materiale, der hidtil har været gemt eller glemt i bandets arkiver og på b-sider. Det er godt.

Titel
Medium Rarities
Dato
23-11-2018
Trackliste
1. Birth. Cancer. Death.
2. No Future
3. Chili Dispenser
4. The Recapitation of Cattle
5. Thrombosis All-In
6. Turn on the Masters
7. Tripas de Pepe
8. Vino de lo Sanguifero
9. Queso de Cabeza
10. Birth. Cancer. Death. (Demo)
11. Diarrhea de Dahmer (Demo)
12. Human Jerky (Demo)
13. Thrombosis All-In (Demo)
14. Colon Blo (Demo)
15. Flesh-Eating Disease (Demo)
16. Burnt to a Crisp
17. Sonny's Burning
18. Rotting Children for Remote Viewing
19. You People
20. World Full of Idiots
21. An Exposition of Insides
22. No Light and No Life
23. Cannibalistic Invasivorism
Karakter
3

Sidst,vi hørte fra Cattle Decapitation, var i 2015, da de udgav den fantastiske ’The Anthropocene Extinction’, der fulgte op på mesterværket ’Monolith of Humanity’ fra 2012. Der er derfor høje forventninger til bandet, når de barsler med den næste plade. Det er ’Medium Rarities’ ikke. Det er derimod en samling demoer, bonsnumre og andet godt, der er blevet hevet ud af arkivet for at holde gryden i kog, som man ofte omtaler demo-plader, live-udgivelser og andet mellemvaremateriale, der udsendes, når der går lidt for lang tid mellem to studieplader.

Det er også tilfældet her med Cattle Decapitation. ’Medium Rarities’ er naturligvis et firnurligt ordspil på ’medium rare’, der er den stegning, man giver en bøf, når den hverken skal være blodrød eller gennemstegt. Og således også et vink med en vognstang til deres lyttere om, at Cattle Decapitation stadig er et band, der går op i dyrevelfærd og ikke har nogen intentioner om at lave om på det foreløbig, hvilket albummets cover også gør, uden at være særlig subtilt. 

Musikken på ’Medium Rarities’ er som ventet en høstak med alle mulige afstikkere. Der er nogle sange fra forskellige perioder i bandet og den mest populære sang på denne plade er nok ’Rotting Children for Remote Viewing’, der skulle have været på den japanske udgave af ’To Serve Man’, men aldrig blev udgivet. Bandmedlemmernes kopier gik tabt, og det var først, da Heather Parsons fra pladeselskabet Metal Blade gik i arkivet, at man fik støvet den op. Nu ser den omsider dagens lys. 16 år efter udgivelsen af ’To Serve Man’. Samt nogle demoer fra 1999 omkring demoen ’Human Jerky’, hvor forsanger Travis Ryan også spiller guitar. 

Denne udgivelse har da også været undervejs i 10 år og består altså af 23 sange, hvor nogle af dem er demoer, der varer under ét minut, hvorfor den totale spilletid kun kommer op på 34 minutter. Der er blevet plads til et covernummer af The Birthday Party, hvor forsanger Travis Ryan således gør sig som Nick Cave på ’Sonny’s Burning’, ligesom de også laver et cover af Carcass’ ’Burnt to a Crisp’, hvilket stilmæssigt ligger lidt mere op af originalen end den anden. Sangen 'No Light and No Life' er tydeligvis også stilmæssigt fra 'The Anthropocene Extinction', der kun var på den japanske version af pladen.

Lyt til sangen 'An Exposition of Insides', der var bonusnummeret på den japanske version af 'Monolith of Humanity' her:



Således er der stadig masser af humor i Cattle Decapitation, der ellers har måtte udholde lidt ændringer i deres line-up. Bassist Derek Engemann er blevet udskiftet med Olivier Pinard i 2018, ligesom guitarist Belisario Dimuzio nu er blevet en fast del af bandet efter at have turneret med dem i tre år. Den kunstneriske kerne i forsanger Travis Ryan og de primære sangskrivere i guitarist Josh Elmore og trommeslager Dave McGraw er dog stadig på plads.

De barsler da også med en ægte fuldlængde næste år, hvis rygtebørsen taler sandt. I mellemtiden kan vi nyde disse sjældne skæringer fra bandets bagkatalog, der samler op på alle de udgivelser, der i dag kan være vanskelige at få fat i, samt naturligvis den ene sang og de demoer, der ikke tidligere har været tilgængelige.