Dansk power
PopulærDanske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.
2. Outcast
3. Ashen
4. The Shroud
5. Repercussions of Terror
6. Beyond Recognition
7. Safe Haven
8. The Lust, The Desire And The Temptation
9. The Reductionist
10. Changing Ways
Forcentury er et band, som man bare ønsker at elske og kunne prise højt. Forcentury spiller progressiv power metal, og der er sandt for dyden ikke mange danske bands i den genre, hvor Danmark også sakker så voldsomt efter vore nordiske brødrelande, for ikke at tale om landene syd for grænsen.
Heldigvis spiller Forcentury da også metal af pænt høj klasse. Kompositionerne er udmærkede, om end ikke vildt nyskabende. Meget af det er naturligvis hørt lignende før, men det bliver spillet fornemt og med en god energi.
Åbningssangen på albummet ’Seal of the Sinner’ starter med et helt igennem heftigt guitarriff, der efterfølges af en hurtig rytme med dobbeltpedal på stortrommen, inden sangen sætter ind på højeste cylindre, hvorefter rytmen overgår til pumpende rock med dobbeltmarkeringer. En herlig start!
Desværre melder der sig allerede i omkvædet en fornemmelse af, at der er et eller andet galt i forbindelse med forståelsen af, hvordan vokalen skal lyde, idet forsanger Johnn Thunders vokal bliver indhyllet i forvrængning og parret med et ’goblin-kor’. Det kan dog ikke fratage åbningsnummeret æren for at være albummets bedste sang.
Det vil så desværre også sige, at det går nedad bakke herfra. Det er svært at sige, hvad der går galt – om det er produktionen, retningssansen, troen på egne kvaliteter eller måske netop medlemmernes musikalske evner til at indfri ambitionerne.
Generelt må det konstateres, at Forcentury på den instrumentale front gør det rigtig godt og opererer fint i europæisk klasse inden for power metal-genren. På den vokale front er der derimod en del mangler. Ikke forstået på den måde, at Johnn Thunder synger dårligt. Langt fra. Han har en fin vokal. Men det er som om, at der foreligger en eller anden diskrepans mellem sangerens forståelse for melodilinjer og det, der sædvanligvis foregår inden for power metal-genren. Måske skyldes det, at forsangeren åbenbart er en del ældre end resten af bandet og derfor har en anden indgangsvinkel til musikken. Men der er måske noget her, som bandet skal arbejde en del med at få klarlagt.
Det kan være undertegnede, der er stokkonservativ i forståelsen af genren, men det irriterer ikke desto mindre, at Johnn insisterer på at gå ned i toneleje, når man forventer det modsatte, eller når han i forventeligt hurtige melodisekvenser synger lange, drævende passager. Bedre bliver det så ikke af, at produceren har haft en eller anden idé om, at Forcentury ikke ’kun’ skal være et godt power metal-band, men med vold og magt skal tilføjes nogle progressive tendenser i form af en masse ligegyldige og uvedkommende effekter – det være sig såvel på vokalen som på musikken som helhed.
Ovennævnte lyder nok meget surt. Men det skal forstås i den kontekst, at jeg mener, at Forcentury rummer kvaliteter til at bliver et top-klasse band inden for den europæiske power metal. Der skal bare arbejdes endnu hårdere, og der skal fastlægges en klar forståelse af, hvor man vil hen.