Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvis du stadig synger, så synger jeg stadig

Updated
Dawn Ray'd To KNow the Light

En ny dag gryr, revolutionen er på vej, og der skal rulle hoveder og brændes ting af på Dawn Ray’ds nye album ‘To Know the Light’.

Kunstner
Titel
To Know the Light
Trackliste
The Battle of Sudden Flame
Ancient Light
Inferno
Requital
Sepulchre (Don’t Vote)
Cruel Optimisms
In The Shadow of the Past
Freedom in Retrograde
Wild Fire
Go As Free Companions
Forfatter
Karakter
4

Den nordengelske trio følger op på det frermragende album ‘Behold Sedition Plainsong’ fra 2019 samt forrige års single/EP/tohovede arbejdersangsmonster ‘Wild Fire’ (som også er at finde på dette album i en let omkalfatret udgave), alt sammen musik, jeg holder meget af, så det er med høje forventninger, at jeg lærer Dawn Ray’ds lys at kende.

Det antifascistiske og anarkistiske black metal-band bærer stadig deres politik uden på trøjen. Det er selve drivkraften bag deres brændende. Intense blanding af black metal og folkede arbejdersange. Det er derfor meningsløst ikke at tale om politikken, når man anmelder deres musik. Som de selv synger på ‘Wild Fire’: “There is nothing in these songs / Of which to be ashamed / Everything we sing about / I would just as plainly say”. Således også i videoen til den stærkt politiforsagende albumåbner ‘The Battle of Sudden Flame’, der også giver opskriften på melklister, hvis man skulle have nogle agitatoriske plakater, der skal hænges op.

Late stage-kapitalistisk i sin vælde er vreden
Dawn Ray’d har puttet en smule dødsmetal i gryden, for eksempel på ‘In the Shadow of the Past’, og der er momenter af digitalt manipulerede vokaler, men ellers er grundopskriften stadig de indignerede protestsange, sanger Simon Barrs poetiske, folkede violin, der til tider lyder, som om den lige er en kvart tone skæv – det er en god ting i min bog, hvis man skulle undre sig – og guitarist Fabian Devlin og trommeslager Matthew Broadleys frådende, men skarpt turnerede vrede, når der tremoloriffes og spilles blastbeats. Oven i det kommer så teksterne, som bærer revolutionære budskaber med sig, og de synes at have fået en ekstra tand denne gang: Der pisses i maskineriet, der dryppes blod i de riges vin (rige svin?), fængslerne skal rives ned, og hævnen er en aktiv sorgproces. Men der er også håb, som på den smukke, akustisk klingende  sang ‘Freedom in Retrograde’: “At our darkest moments / With our detractors circling / I just believe in freedom for every living thing” og “If you still sing / Then I’ll still sing”.

Jake Owens 925110

Det er, som om vokalerne er blevet skarpere, og produktionen synes også at være blevet bedre. I det hele taget lyder ‘To Know the Light’ som et band, der virkelig har lagt sig i selen for på bedst mulig vis at udtrykke deres vrede og frustration og opildne til kamp for de ting, de tror på, og ikke mindst til kamp mod et system, de anser for at være råddent. Tja, de ekstremt triste og udsigtsløse tilstande i det nordlige England er vel godt brændstof til en radikaliseringsproces mod venstre.

Det er en klar styrke ved albummet, at Dawn Ray’d formår at dosere de folkede og smukke protestsangsøjeblikke fint i forhold til  de opflammende black metal-passager. Det giver en kompositorisk spændvidde og dynamik, som konstant underholder, og det er nødvendigt, for ellers kan ‘To Know the Light’ måske godt føles som en plade med konstant løftet politisk pegefinger. Som en tur i den anarkistiske partiskole, om man vil. Hvad der hjælper på det er Dawn Ray'ds afvæbnende oprigtighed. Den slags kommer man langt med. Og jo, så hjælper det sikkert også at være nogenlunde på bølgelængde med Dawn Ray’ds anarkisme, aktivisme og antifascisme.

Men der er jo heller ikke nogen, der kan lide fascister, vel?