Kraftfulde kataklysmer
Populær
Sent debutalbum fra Death Rides a Horse har i den grad været ventetiden værd.
2. Sorcerer
3. Death of Tiamat
4. Jerusalem
5. Throne of Gilgamesh
6. Deluge
7. Lost Over Eons
Det har været et langt tilløb for den danske kvartet Death Rides a Horse, der udgav debut-demoen i 2009. Siden er det blevet til to ep'er og en single. Nu er debutalbummet endelig ude på det lille danske label Deadbangers Productions. Det er med andre ord ikke verdens hurtigst arbejdende band, vi har med at gøre. Albummet er såmænd også indspillet i 2014. En pudsig strategi, og på forhånd kan man vel være lidt skeptisk over for, om musikken nu også holder, når udgivelsen har ladet vente på sig så længe.
Det gør den, og det fik de hurtige allerede en forsmag på med førnævnte single, 'Urizen', der udkom sidste år. A-siden var et af årets bedste metalnumre, og dens rullende, dynamiske metal stikker også positivt ud som åbningsnummer på 'More GOD Than Man', som debuten hedder.
Mellem tegneserie og mytologisk dybde
I titlen synes at ligge i hvert fald et halvt koncept; i hvert fald synes teksterne at kredse om faustiske himmelstræbere, der søger at være mere, end de er. Således er der tekster om den mytiske babyloniske konge og halvgud Gilgamesh ('Throne of Gilgamesh'); om troldmænd, der som bekendt stræber efter mere end det menneskelige gennem søgen efter okkult viden ('Sorcerer'); førnævnte Urizen, der i den engelske romantiske, visionære digter William Blakes hyperkomplekse mytologi (der har leveret lyrisk inspiration til utallige metalbands – og alle mulige andre – gennem tiden) er en slags art menneskelig skabergud og lovgiver, utallige øverste gudeskikkelser samlet i én. Resten af teksterne handler om katastrofiske syndfloder, om den babyloniske gudinde Tiamat, der både er skabergudinde og ur-kaos, kvinde og slange.
Det er klassisk metallyrik, men det er også et kraftfuldt møde mellem reel mytologisk dybde og tegneserieagtige kataklysmer, som en Jack Kirby-tegneserie, der passer godt til bandets kantet-episke musik. Det er en mørk og kraftfuld metal, der trækker på både doom metal, klassisk metal fra 80'erne og en mere 70'er-præget doom rock. En metallisk ur-suppe, om man vil. De doomy elementer betyder dog ikke, at musikken er lige så langsom som bandets øvrige tempo. Tværtimod er der godt med smæk på og et varieret tempo, nu og da i et US-power metal-tempo, og man kan da også se referencer til den tidlige og mørkere US-power og Death Rides a Horse.
Det velkendte gøres nyt
Bandet veksler mellem de hårdere og mere metalliske numre og mere episke og komplekse numre som 'Urizen', 'The Throne of Gilgamesh' - det længste nummer i tre dele - og det afsluttende instrumentalnummer 'Lost Over Eons', men også 'The Death of Tiamat' med dens sørgmodige solo gør sig positivt bemærket. De mere episke er de numre, der i mine øjne gør sig bedst, men de mere hårdtslående er bestemt ikke af vejen; de giver én lyst til at løfte næven i vejret hjemme i stuen. Der er nemlig ægte råstyrke på 'More GOD Than Man', også eksemplificeret i bassist og forsanger Ida Hoilesens kraftfulde vokal, der ligger i et forholdsvis dybt leje.
Death Rides a Horse lykkes med dette debutalbum med en sjælden kunst: at tage velkendte elementer og sætte dem sammen på en ny og personlig måde, der undgår klichéer og rammer plet med god sangskrivning. Af samme grund kan man ærgre sig over valget af cover, der virker primitivt og nok også afskrækkende på en del potentielle købere. Der er nu ingen grund til at lade sig afskrække af dét.
Death Rides a Horse spiller den 1. september på Loppen i København med Hadron og El Camino som opvarmning til arrangementet Doom Over Copenhangen. Den 2. september spiller de på Mono Goes Metal i Århus.