Det er en tysker ... Teil zwei!
Populær
Mob Rules er endnu et tysk band, der spiller power metal - surprise, surprise! Og så alligevel, for bandet har så sandelig inspirationer, som rækker ud over Tysklands grænser.
2. Lost (6:28)
3. Tele Box Fool (4:18)
4. Ice And Fire (7:01)
5. Soldiers Of Fortune (4:49)
6. The Sirens (4:26)
7. Scream For The Sun (May 29th 1953) (5:39)
8. Cannibal Nation (4:18)
9. Sunrise (5:30)
De højere magter skal være mit vidne på, at det ikke altid er en dans på lutter lagkage at være skribent på Devilution, hvor overskridelse af deadline straks bliver mødt med dummebøder i form af polering af redaktørens Porsche. Men det skal da også indrømmes, at der er glædelige stunder. Det kan eksempelvis være, når man overraskes og glædes over nogle af de album, som man påtvinges at anmelde og som man ellers aldrig ville være faldet over.
Det gælder således tyske Mob Rules. Jeg ville nok ikke ellers have vist bandet megen interesse, hvis ikke det var fordi jeg skulle anmelde. Bandnavnet indikerer vel nærmest et Black Sabbath-coverband og albumtitlen peger i retning af et eller andet dødsnoget.
Faktum er derimod, at Mob Rules spiller power metal – men af en særlig melodiøs støbning, hvor der er inkorporeret en del melodisk hard rock af den britiske skole.
Mob Rules har eksisteret siden 1994 og ’Cannibal Nation’ er bandets 8. album. Det er så lige forbigået min, og sikkert mange andres, opmærksomhed. Stilen har sit afsæt i tysk power metal, men musikken minder sandelig også meget om det, som engelske melodiøse bands som eksempelvis Dare og Ten byder på. Indimellem falder tankerne også på Magnum.
I sangen ’Ice & Fire’ indarbejdes lidt folkrock; et træk, som er så kendt fra de engelske bands. Det bliver aldrig rigtig keltisk, men der ligger en klassisk folkrock-undertone, der videreføres i det efterfølgende nummer, ’Soldier Of Fortune’, hvor man i øjeblikke også kommer til at tænke på Dio.
I sangen ’Scream for the Sun (May 29th 1953)’ bevæger Mob Rules sig ind i prog rock/metal-territorium i beskrivelsen af første mand på toppen af Mount Everest. Flot og – naturligvis – himmestræbende.
Fremhæves skal også slutnummeret på albummet ’Sunrise’, som kunne have været en Rainbow-ballade dengang Dio endnu var sanger i Rainbow. Det er næsten skræmmende, når man hører omkvædet, at forestille sig, hvordan Dio ville have leveret det.
Er man til melodiøs heavy metal/hard rock, så skulle man overveje at give Mob Rules en chance.