Det' supermørkt

Populær
Det' supermørkt

Når man har det tunge og det beskidte så suverænt på rygraden, som det er tilfældet med den debuterende "supergruppe" With The Dead, kan man åbenbart tillade sig det meste.

Titel
With The Dead
Dato
16-10-2015
Genre
Trackliste
Crown Of Burning Stars
The Cross
Nephthys
Living With The Dead
I Am Your Virus
Screams From My Own Grave
Karakter
3

Til trods for at alle tre medlemmer af det spritnye band With The Dead er gamle i det fag, der koncentrerer sig om at spille tæsketung, drønbrutal britisk doom metal, var det til at begynde med angiveligt ikke meningen, at bandets line-up også skulle inkludere Lee Dorrian, der bedst var kendt som den karismatiske forsanger i Cathedral, før de i 2013 frivilligt drejede nøglen om. Trommeslager Mark Greening og bassist Tim Bagshaw, som har spillet side om side først i Electric Wizard og sidenhen i Ramesses, havde et ønske om endnu engang at slå deres tunge musikalske pjalter sammen, og ønsket var desuden, at disse møgbeskidte pjalter skulle munde ud i en plade. Det var i den forbindelse, at de henvendte sig hos Dorrian, som siden stiftelsen i '88 har været ejer af det ganske velrenommerede undergrundsselskab Rise Above Records, og som Greening og især Bagshaw har holdt kontakt med siden tiden i Electric Wizard, der, inden der angiveligt gik business og indbyrdes kaos i samarbejdet, blev udgivet netop på Rise Above. Allerede inden Dorrian hørte materialet med With The Dead, var han frisk på at udgive sine forhenværende Rise Above-venner, og i løbet af processen blev det så besluttet, at Dorrian ikke blot skulle udgive pladen på sit selskab, men at han også skulle levere vokal til skidtet. Og det var den helt rigtige beslutning.

Til trods for at hvert eneste af de seks forholdsvis lange skæringer, der udgør bandets selvbetitlede debutplade, leveres med musikalsk kraft og produktionsmæssig saft, er der samtidig noget forhastet over udspillet – eller noget umiddelbart, alt afhængig af dagens metalhumør, I guess. Paradoksalt nok har With The Dead udgivet en plade, der på én gang fremstår forbandet uovervejet, samtidig med at det er en plade, der tydeligvis er meget bevidst om det, den gør. Bandet lægger bevidst alle fine musikalske fornemmelser på hylden, hvilket sker i et forsøg på at nå frem til et ufiltreret musikalsk mørke, der kommer direkte fra hoften.

Konfrontationen med lytteren

Det ufiltrerede har alle tre medlemmer haft stor succes med tidligere. Alle tre har tilmed haft bedre succes med det tidligere, men det gør nu ikke With The Dead mindre vedkommende. For selv om det ikke vil være forkert at kalde With The Deads debutplade for en blanding af det, de udspringer af
Cathedral, Electric Wizard og Ramesses er det samtidig langt fra tilstrækkeligt. Der synes dog at være mere Cathedral over ’With The Dead’, end der er Electric Wizard over pladen. Den 1:1 ondskab, man mødte på Electric Wizards ’Time To Die’ (2013)   Greenings første plade med EW efter 12 års studiefravær kommer With The Dead ikke i nærheden af. Eftersom der på ondskabens akse i det hele taget ikke er mange (hvis nogen), der når Jus Oborns niveau, siger det imidlertid ikke så meget. Spørgsmålet er selvfølgelig, om With The Dead overhovedet har til hensigt at være helt så grænseløst modbydelige i deres konfrontation med lytteren, som Oborn og co. er det på deres seneste genistreg. Svaret er sandsynligvis et både og.

Som en knyttet næve

Der er flere stunder, hvor With The Dead skruer bissen så meget på, at smertegrænsen synes at være selve målet. Modsat, igen, kompromisløse Electric Wizard har With The Dead dog flere stunder, hvor de synes at være så begejstrede for også musikhistoriens klassiske doomdyder, at forkærligheden for disse på catchy vis kommer i vejen for bandets ambitioner om at kunne forblive rendyrket lede. Egentlig er det lige før, at hele pladen som et slags dansende skelet står som et bevis på dette. ’The Cross’, ’Nephthys’, ’Living With The Dead, og ’I Am Your Virus’ er i hvert fald alle skyldige i at være bundsolide, fortrinsvis lede sange, der samtidig dyrker temposkift samt tunge, også festlige rytmer i en sådan grad, at det med mellemrum, igen og igen, eliminerer ondskaben. Den fortryllende og sgu helt smukke guitarsolo, der dukker tidligt op i ’Living With The Dead’, er måske det bedste eksempel på dette – inden sangen igen forsvinder ind i sit eget entydige mørke, forstås. På en plade, der ellers ikke markerer sig meget på sine individuelle instrumenter, men som i stedet har sin styrke i en samlet knyttet næve, står soloen i øvrigt som et slags højdepunkt på pladen.

Festlig stemning

Der er meget, der er med til at give ’With The Dead’ sin tunge, festlige stemning. På netop ’I Am Your Virus’ bliver der leget med både psykedeliske Hammond-effekter og Tom G. Warrior-hyldester i vokalen, ligesom den sidste halvdel af ’Nephthys’ markerer sig med en omgang festligt messende opsang og guitarsprødhed for alle pengene. Mark Greenings spil fra bag tønderne skal også fremhæves, som det på sin vis minder en smule om Lars Ulrichs spil på danskerens senere dage. Også hos Greening er der en kold kontanthed over de autodidakte, metalpunkede tæsk, der lægges for dagen. At Greenings trommespil kunne tænkes at blive karakteriseret som værende kompromisløst og forløsende stædigt, mens Ulrichs spil højst vurderes til at være gumpetungt og rigidt, er en kamp, man må tage for egen regning. Jeg tør vædde med, Greening imiterer Ulrich – med en klart anderledes lyd, forstås – og det manglede da også bare. Når det er sagt: With The Dead er mest af alt et sikkert resultat af bandets trefoldige ophav. Det er ikke helt den onde bastard, de tre fædre sigtede efter, men det er nu alligevel en perverst festlig, lille, britisk rotteunge, de sammen har fået fremavlet - der selvfølgelig er tungere, mere beskidt og lydligt set langt fyldigere end 99 % af alt andet metalmusik, der bliver produceret. Be prepared!

Vi skal se With The Dead på Roadburn Festival i Holland til næste år. Der er stadig billetter at få.