Tilforladelig landevejsmusik
Eddie Vedder har allieret sig med stjerner som Elton John, Ringo Starr og Stevie Wonder på sin soloplade, og alligevel er der kun kommet jævn musik ud af det.
2. Power of Right
3. Long Way
4. Brother the Cloud
5. Fallout Today
6. The Dark
7. The Haves
8. Good and Evil
9. Rose of Jericho
10. Try
11. Picture
12. Mrs. Mills
13. On My Way
Eddie Vedders tredje soloalbum 'Earthling' lyder af en frontmand, der har behov for at få sine melankolske side ud uden tung guitar, men selvom der er både kvaliteter i vokal, produktion og samarbejdspartnere bliver det aldrig nogen åbenbaring for lytteren. Det bliver derimod en sødsuppe og middelmådig gang rockmusik, der flirter med både country og hård rock hist og pist.
Der er næppe mange læsere af Devilution, der er i tvivl om, at Eddie Vedder er forsanger i Pearl Jam, der brændte sig ind på de flestes nethinder da de udgav debutpladen 'Ten' i 1991 og blev verdensstjerner. I 2007 begik han så sin første soloplade 'Into the Wild', der blev fulgt op af 'Ukulele Songs' i 2011. Og så skulle der gå 11 år før han igen er klar med en soloplade. hvis man da ikke lige indregner soundtracket til 'Flag Day' fra sidste år, hvor Vedder skrev musikken til Sean Penns film.
Når man læser op på de navne, der bidraget, så skulle man tro, at der ville springe en sikring eller to på et pladeselskab, men det sker ikke. For Eddie Vedder har allieret sig med den fagligt habile klaverbokser Reginal Kenneth Dwight, der også er kendt under kunstnernavnet Elton John på 'Picture', hvor der bliver tæsket i instrumenterne, og hvor Vedder og John synger duet på omkvædet. Der er også mundharmonika fra Stevie Wonder på 'Try', mens trommeslageren i Beatles, Sir Richard Starkey, eller Ringo Starr, som vi kender ham, fyrer op under kedlerne i 'Mrs. Mills'. Alle udmærkede numre, der dog aldrig på noget tidspunkt får lytteren helt op under lysekronerne i begejstring over, at høre så meget talent være samlet på ét sted. For potentialet forløses ikke rigtig i numrene. Bevares, der er masser af tempo på 'Try', og 'Picture' med Elton John er nok den bedste af de tre stjernespækkede numre, men den er ikke bedre end de første sange på pladen.
For åbningsnummeret 'Invincible' og den efterfølgende 'Power of Right' er der, hvor Eddie Vedder er stærkest. Her lader han sin velkendte vokal bære numrene. Det er hverken på 'Good and Evil', hvor det lugter lidt af hård rock eller på 'The Dark', hvor Vedder flirter med Bruce Springsteens musik, at der sådan for alvor sker noget. Det er på de førnævnte numre og 'Rose of Jericho', Eddie Vedder står stærkest. Når han gør det selv, og bare er sig selv.
Så kan det faktisk lige gå an. Og som om det ikke er nok med førnævnte stjerner, så er hans band i sig selv også værd lige at dvæle ved. Det er disse herrer, Vedder har skrevet sangene sammen med. Han har ingen ringere end Chad Smith med på trommer. Han spiller, ligesom Eddie Vedder, også i et større band i dagtimerne. Smiths band er Red Hot Chili Peppers. De har tidligere haft Josh Klinghoffer på guitar. Det har de ikke mere, for nu spiller han med Eddie Vedder. Bassisten er Andrew Ward, der også har produceret pladen, og det er han sluppet ganske godt fra.
'Earthling' lyder godt. Det er sådan en ærkeamerikansk rock'n'roll-plade, hvor der flirtes med country, lidt elektrisk guitar her og der, og så er der både gospelkor og førnævnte stjerner, der låner udgivelsen lidt fjer til pressematerialet. Hvis man skal bruge en plade, der kan akkompagnere én på en længere køretur ud af de amerikanske landeveje, så er 'Earthling' et udmærket makkerskab. Der er ingen torne på pladen, hverken de gode, der stikker ud eller de dårlige, der stikker og gør ondt i ørerne. Det er velsmurt musik, der stadfæster Eddie Vedders rygte som en habil 'singer-songwriter'.