Farvel black metal
Populær
Aort og co. skider på black metallen til fordel for yderst atmosfærisk og dyster progressiv-/postrock - og med stilsikker succes.
Undertone
Dialogue
Afflicition
Contours
Inland Sea
Cocoon
Numb, An Author
The Bloom In The Blast
Der er ikke meget blackmetal tilbage over Code. Bandets forrige udgivelse, Augur Nox, varslede et farvel til black metallen, og nu har den britiske kvintet taget skridtet fuldt ud, bekendt kulør og kastet sig helhjertet over den progressive-/postrock sound bandet flirtede med.
Det kræver ikke mange sekunders spilletid før det åbenlyse står klart. Malet med en dyster pensel, med duft af depression og skjult elendighed, rocker Aort, eneste originalmedlem, løs på 'On Blinding Larks'. Et nummer der rent konstruktionsmæssigt sender tankerne mod bands som Soen. Det hele er halvedepressivt og selvom bandet har afskrevet black metallen, ligger der stadig en vibe og spøger i bandets atmosfæriske univers. 'Undertone' forsætter på glimrende vis albummet og fastholder den snigende fornemmelse af, at noget er helt forkert i det dystre univers man som lytter kastes ud i. Wacian, på vokal, er langt hen af vejen ansvarlig for de lyse elementer på pladen, men på en dels skrøbelig og nervøs vis, dels kraftfuld og insisterede vis. 'Dialogue' er et fremragende eksempel på samspillet mellem disse to spektre af vokalførelsen. Wacian skifter mellem begge som en skizofren, der ikke kan finde sig til rette mellem to stole og formår herved at give albummet såvel tyngde som charme.
Med ni numre er 'Mut' ganske simpel at gå til. Det er slut med black metal, men bandet har i stedet fundet en sound der er langt mere interessant og ikke mindst dyster end Aort tidligere har formået. Albummets største force i form af stemning og univers, er desværre ligeledes albummets største hæmsko. Numre som 'Cocoon' og 'The Bloom In The Blast' holder ikke helt samme høje niveau og det primært lagt til grunde i følelsen af genhør. Kompositionerne er for sin vis veludførte om end lidt kedelige, men bygger på samme principper som andre af pladens skæringer i knapt så interessant format.
Grundlæggende er 'Mut' dog absolut anbefalelsesværdig, om ikke andet så for pladens 6 første skæringer. Disse holder et højt niveau og vis atmosfæriske kontekst skaber en såvel dyster som smuk lytteoplevelse. Code har på mange måder haft succes med bandets hamskifte og fremstår som et genfødt band, hvis udfoldelser absolut kan anbefales.