Fremragende NYHC-comeback
Populær
Hardcore-genrens bedste stemme synger for første gang i tre årtier på en decideret god plade og giver Cro-Mags-tragedien en lykkelig drejning.
Fire
Manic
Kill the Beast
Prayer
Siva/Rudra
Soldiers in the New Babylon
Kali
Slow Kill Genocide
Slipping Into Darkness
Life as One
You'll Be the Death of Me
For de uindviede er PMA – et akronym for Positive Mental Attitude – en livsfilosofi konciperet af hardcorebandet Bad Brains, baseret på nogenlunde lige dele punk-attitude, en vagt defineret spiritualitet og selvhjælps-peptalk. For John Joseph er det selve det, der har holdt ham i live gennem et liv med vold, kriminalitet, hjemløshed og misbrug. Det er den filosofi, der ligger til grund for alt, han foretager sig, om det så er at lave fitnessvideoer, kogebøger eller synge.
Det sidste har han i mange år fortrinsvis gjort i de facto tributebands som F.V.K., der spiller covers af det tidlige Bad Brains, nu hvor Bad Brains selv ikke rigtig har kunnet holde sammen som gruppe, og det, der i dag går under navnet Cro-Mags, som er John Joseph og hans skiftende kohorter fra den gamle NYHC-scene, der spiller numre fra Cro-Mags’ klassiske debutalbum, ‘The Age of Quarrel’ fra 1986. For tiden er den fireoghalvtredsårige triatlet endog i færd med at skrive en selvhjælpsbog om filosofien.
Et vigtigt trin på vejen mod PMA er at erkende de fejl, man har begået, for at undgå at begå dem igen. John Joseph har siden starten af Cro-Mags haft sammenstød på sammenstød med bandets bassist og frontmand, Harley Flanagan, hvilket nåede sin foreløbige kulmination i 2012 med et knivoverfald backstage til en Cro-Mags-koncert, hvor de nærmere omstændigheder fortaber sig i tågerne.
Og det er så her, jeg tænker, at det burde have lært John Joseph et og andet om at arbejde sammen med notorisk utilregnelige og stofmisbrugende bassister med sangeregoer, men ikke desto mindre har han i den nuværende inkarnation af bandet Bloodclot – Bad Brains’ gamle øgenavn for John Joseph, dengang han agerede roadie for dem – fået Nick Oliveri med på bas.
Velan, tilgivelse og evnen til at se det bedste i andre mennesker er så også en del af PMA. Så kan Nick Oliveri for sin del sammen med trommeslageren Joey Castillo dele erfaringer fra deres tid i Queens of the Stone Age om at stå bag dominerende, rødblonde slagsbror-frontmænd, mens Castillo og guitaristen Todd Youth kan supplere med anekdoter om små, bodybuildede slagsbror-sangere med egoer lige så store som deres sangstemmer stemmer fra deres fælles fortid i Danzig.
Og selvom det er alle de bizarre historier og slåskampene, der fylder, når folk taler om John Joseph og Cro-Mags, så er det altså noget andet, der er kernen i det: stemmen. John Joseph har en af hardcores største og mest udtryksfulde stemmer, om han så snerrer, hviner eller går helt Elvis med knæk og buldrende baryton. Det er noget af det, der gør ‘The Age of Quarrel’ til en af de bedste plader i hardcore-historien. Men stemmen gør det bare ikke alene: Sangene er vigtige, riffs, hooks, omkvæd.
Og selvom John Joseph er fortsat med at synge i alle årene og har bevaret sin sangstemme, har materialet langt fra været med ham. De to plader, det lykkedes ham at lave med et genforenet Cro-Mags i starten af halvfemserne – ‘Alpha Omega’ i 1992 og ‘Near Death Experience’ året efter – var alt andet end tilfredsstillende. Both Worlds’ ene plade fra 1998, som han lavede sammen med Leeway-medlemmer, virkede mest som et tamt forsøg på at hoppe på Snapcase-vognen, og heller ikke ‘Burn Babylon Burn’, den første plade med Bloodclot (dengang Bloodclot! med et udråbstegn), faldt videre heldigt ud i sine anstrengelser på at være lige så tough guy som det Biohazard, flere af medlemmerne kom fra.
Sensationen
Den helt store sensation på ‘Up in Arms’, Bloodclots blot andet album, er således, at John Joseph for første gang siden 1986 synger på en plade, der faktisk er god. Rigtig god. For det er ‘Up in Arms’ imod alle odds. Det er den der typiske plade, hvor en flok gamle hardcorepunkere, der har været vidt omkring, har fået lyst til at spille hardcore igen og lige vise de unge, hvor skabet skal stå. Lidt som Dennis Lyxzén og David Sandström fra Refused gjorde det med succes i AC4, selvom det sjældent er sådan noget, der rigtig holder, når det kommer til stykket.
Når ‘Up in Arms’ holder, skyldes det både sangskrivningen og leveringen. Selvfølgelig er der ingen af de her sange, der kan måle sig med noget på ‘The Age of Quarrel’: Den gamle Murphy’s Law-guitarist Todd Youth er alt andet lige ingen Parris Mayhew – den nørdede metalguitarist, der løftede Cro-Mags et par niveauer op med sine riffs – men han kan skrive fuldt ud passable hardcoresange af den slags, der vil glæde enhver nostalgisk NYHC-dyrker.
Sangene spiller op mod bandmedlemmernes egen historie – i starten af ‘Siva Rudra’ er der sågar en reference til Bad Brains-sangen ‘I’ – og bevæger sig aldrig langt fra det forlængst etablerede udgangspunkt. Det er altid der, John Joseph har været svagest: når han ville bevise, at han kunne mere end ‘The Age of Quarrel’. Den slags prætentioner er han ude over på ‘Up in Arms’, og det er klædeligt.
Bedst er det således i sagens natur også, når Bloodclot holder sig på den sikre side af tominuttersmærket som på ‘Slipping Into Darkness’ eller førstesinglen ‘Kali’, selvom man tilgiver dem, at de gør plads til årets mest old school breakdown i ‘Soldiers of the New Babylon’. Eller at han på ‘Manic’ får demonstreret, at han stadig kan lyde som en dreng i overgangsalderen og være cool imens.
Allerbedst er det dog på singleforløberen ‘Slow Kill Genocide’: Med tempoet sænket lige tilpas til, at John Joseph kan rulle sin stemmes fulde register ud, og med et omkvæd, der lyder så øjeblikkeligt genkendeligt, at man lige skal hen og gennemkæmme reolen for at sikre sig, at det virkelig ikke er på en plade fra firserne.
Det er det ikke. Det er fra 2017. Og kunne lige så godt være fra 1987 eller 1977 for den sags skyld. ‘Up in Arms’ samler forment trådene fra de forgangne årtiers hardcore-punkhistorie.