Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Det, der ikke passer ind

Populær
Updated
cover

Gabestok følger fuldlængdedebuten op med en sær og rodet ep, som oser af humor, overskud og lumre, kælderrådne skævheder.

Kunstner
Titel
På Herrens Brakmark
Dato
15-05-2020
Trackliste
1. Intro
2. Gode Gamle Kharon
3. Jeg Slæber
4. Omklamret af Mørke
5. Imens Du Sov
Forfatter
Karakter
5

Indrømmet. Gabestok var ikke ét af de danske bands, der gjorde det for mig i 2019, selv om diverse årslister fra vores skribenter viste, at bandets fuldlængde-debut 'Tre' var blandt de mere værdsatte danske udgivelser på Devilution-redaktionen. At vores anmelder, ligesom jeg selv, havde lidt svært ved for alvor at få kog i gryden over duoens smadderpunkede black metal, er måske om noget tegn på, at Gabestok er en størrelse, man skal lykkes med at tune sig ind på for at sætte pris på.

Den tuning har jeg så fundet nu, et halvt års tid senere, hvor opfølger-ep'en 'På Herrens Brakmark' ser dagens lys. Eller også har Gabestok justeret sit udtryk tilpas meget til, at det også kan fange nye lyttere, for hvem 'Tre' syntes en smule for ensformig, smadderpunket og med for mange af de samme ideer gentaget om og om igen. Sandheden ligger nok midt mellem de to nævnte muligheder, men faktum er i hvert fald, at 'På Herrens Brakmark' er et sammensurium af flere skæve ideer, som ikke nødvendigvis udgør nogen stor helstøbt enhed af en konceptplade, men til gengæld hver for sig tilføjer små stykker charme og galskab til en ep, der er både rodet, utilregnelig og aldeles fantastisk.

Som den naturligste ting i verden åbner udgivelsen med et dystert filmisk kirkeorgel, der går over i en fuldstændig skrabet og afpillet vanvids-black metal i 'Gode Gamle Kharon', hvor afsindige skrig udkæmper en krig om at komme længst frem i lydbilledet, mens teksterne fremføres med en galgenhumoristisk børnesangsrytmik, der er lige så underholdende og umanerligt catchy, som ideen om at udføre dem netop sådan på papiret virker tåbelig. Faktum er dog, at det fungerer ufatteligt godt, og at kombinationen af netop den infantile lyrik og de fængende riffs og temposkift gør nummeret forførende og umuligt at få ud af hovedet efterfølgende.

Rar og varm og vanvittig
'Jeg Slæber' er mere rund og mild i lyden, ligesom tempoet sættes ned, og strukturen bliver en smule mere gentagende og næsten hypnotisk. Den iboende catchyness i sangen er dog bibeholdt fra åbneren, og endnu engang tager man sig selv i at sidde og smilende rocke med til en skæring, hvis minimalistiske demolyd er et glimrende eksempel på, at Gabestok med få, men velvalgte virkemidler skærer en forbandet god gang skraldespandsblack, der i sin simplicitet er et fremragende eksempel på, at det ikke kræver alverdens lyde og instrumenter at skabe uimodståelig kvalitet, hvis bare ideerne er gode nok.

Gode er ideerne også i den stilforvirrede, men fremragende 'Omklamret af Mørke', hvor specielt guitarsporet, der nærmest lyder, som om det er indspillet i en blikdåse, både kommer omkring blackened hardcore, surf og en smule sludge i løbet af nummerets tre minutter. For at gøre rodet totalt er 'Imens Du Sov' både groovy og melodiøs og lukker ep'en med store melodiske klange, selv om udgangspunktet i black metallen stadig er tydeligt i Gabestoks skizofrene univers af inspirationer.

Lige så klamt og smadret, som bandets black metalliske udgangspunkt er, lige så meget humor og galskab formår Gabestok at få inkorporeret gnidningsfrit i deres musik. Man tager sig selv i flere gange gnæggende at le over den mildt sagt utraditionelle tankerække, der må ligge bag ideerne på 'På Herrens Brakmark', som både er rodet og musikalsk udefinérbar, men samtidig nummer for nummer emmer af kvalitet og nytænkning. Modsat 'Tre' er det ikke så nemt at finde en fed, rød tråd, man kan følge på 'På Herrens Brakmark'. Men ses de enkelte skæringer hver for sig er det et fremragende værk, der muligvis bare er et miskmask af tiloversblevne strøtanker fra bandets karriere hidtil, men til gengæld består af ideer af en sådan kvalitet, at det er svært ikke at blive forelsket i dem, fra ende til anden.

Denne gang er det endelig lykkedes mig at tune mig ind på Gabestok. Og jeg skal nok blive på frekvensen. Alt andet vil være dumt.