Godt - men godt nok?

Populær
Godt - men godt nok?

Selvom Downswitch viser gode takter på sin EP, der skal lokke et nyt pladeselskab til, vil det nok overraske, hvis et major-label byder på.

Kunstner
Titel
Within the Light
Dato
30-05-2011
Karakter
3

Gutterne i Downswitch beskriver sig selv som værende ramt af uheld efter, at bandets pladeselskab på debuten 'Let Clarity Descend from Blackened Skies' lukkede ned, bandmedlemmer skred og et ellers fedt gig som support på Dagoba blev aflyst, da Loppen havde sin lille demonstration tidligere i år.

Et besøg i Trackz-studiet har nu resulteret i en fire numres EP, 'Within the Light'. Downswitch gør et mindre nummer ud af, at det netop ikke er den klassiske Jacob Hansen eller Tue Madsen (som bandet ellers benyttede på sin debut...) produktion, som de mener er blevet alt for benyttet.

Det er jo farligt med sådan et statement, for så skal lyden jo fandeme også sidde lige i øjet på ens egen udgivelse. Og det er jo en subjektiv betragtning, og anmelderen her mener ikke, at det lyder helt så fedt, som det kunne. Ikke dårligt heller, og da det jo blot er en slags teaser for at lokke et pladeselskab til, så den næste skive kan udgives, så fungerer det ganske udmærket som en rimelig professionel demo.

Rytmeguitar-lyden er lidt sær. Sådan lidt lo-fi og alligevel ikke. Det lyder som om det skal illudere den her "stramme" lyd, som man kender fra bands som Fear Factory. Lydbilledet åbner lidt op, når der kom en melodisk lead på.

Melodien gør det godt

Vokalen er ret massiv, men også lidt ensformig i længden. Der råbes godt, og man slipper heldigvis for malplacerede forsøg på ren vokal. Musikken befinder sig et eller andet sted indenfor metalcoren med fokus på det meget rytmiske, hvor staccato-riffing og dertil passende trommer udgør en stor del af fundamentet i musikken. I et nummer som afslutteren 'At The End of Time' er der dog også en række meget velkomne melodistumper, som gør tracket meget mere mindeværdigt. Sine steder mindre det endda om en mindre kaotisk pendant til Scarred By Beauty.

Trommespillet er ganske fedt - der er en fin variation i de enkelte numre og nogle interessante partier med blasting, selvom overgangene halter lidt. Set i det større billede går flere idéer fra én sang dog også gerne igen i en anden sang. Det er selvfølgelig ret normalt for trommer, men der tænkes her på den måde, hvorpå trommeslageren kommer ind og ud af et stykke med abnormt mange slag på lilletrommen.

Selvom Downswitch gør det godt, så er det svært at se, hvor bandet adskiller sig ud fra den hob af moderne metalbands, som dukkede op i Danmark nogle år tilbage. Der er lidt Heaven Shall Burn og tidlig All That Remains over det sammen med det nævnte typiske staccato-angreb, som det kendes fra Fear Factory og store dele af den såkaldte "moderne metal".