Guitarfræs på sløj baggrund
Populær
Tysklands store guitarhelt Michael Schenker viser, trods total mangel på gode sange, at han svinger en god økse.
Selvom denne anmelder er en rimeligt stor dyrker af guitarhelte, har han på mystisk vis formået at undgå ellers ganske legendariske Michael Schenker, der har haft fingrene i strengepilninger for både Scorpions, UFO og selvfølgelig Michael Schenker Group. Først efter omkring 30-50 plader (alt efter hvordan man tæller) mødes omtalte anmelders ører med den tyske virtuos.
Og som kendere af omtalte guitarist allerede ved, er der ingen tvivl om, at mandens evner på strømførende hegn er i særklasse, og den status får Michael Schenker ikke ændret på med aktuelle 'Temple of Rock', der er et studie i at fræse gribebrædder, vride toner og i øvrigt spille guitarsmart.
Kunne man bare nøjes med guitaren!
Men beklageligvis sker det også som akkompagnement til en forbløffende røvsyg omgang sange. Der indledes med det fede riff, en lækker start og fluks bliver det hele ødelagt af sløje tekster, ringe verslinjer og i værste tilfælde helt elendige og forfærdelige omkvæd – som i eksempelvis 'How Long' eller det ganske tumpede 'Saturday Night' med den forrygende kiksede Nik og Jay-gå i byen tekst.
Men Fryd! Endelig! - Efter et par minutters vokalistisk sangskriverørkenvandring kommer en formidabel solo, hvor der er tjek på guitarlirshåndværket, musikalske virkemidler, og det helt tydeligt er styret af et indgående kendskab til opbygningen af dynamisk musik.
Men Ak! Mod enden brydes harmonien som oftest et sidste grusomt skidt omkvæd. Og sådan omtrent et 'Temple of Rock' skåret. Lækkerier på guitar, men resten er pinligt og pivringe.