En stilsikker indhajning

a0653720341_10

Anton Bregendorf er multiinstrumentalisten bag Hajn, der på 'EP' spiller en glimrende omgang dødsmetal flankeret af vokal fra blandt andet Baest og Xenoblight. Fremtiden er ikke her, men fremtiden er lys.

Kunstner
Titel
EP
Dato
18-02-2021
Trackliste
1. Same Level - feat. Marika Hyldmar
2. I Will Stand Against - feat. Martin Arne Borre
3. Reach The Top - feat. Simon Olsen
4. Pain Train - feat. Mikkel Lau
Karakter
3

De dukker op indimellem. De her unge talenter, der kan få enhver med et noget lavere nummer ud for årstal på fødselsattesten til at spekulere over, hvad man egentlig selv gik og rodede med, da man var 13-14-15 år? Og ikke mindst på hvilket niveau? På den hjemlige metalscene vækkes den slags tanker af Anton Bregendorf, som disse sider allerede har præsenteret under banneret "Morgendagens stjerner", da han var 13 år. 

Nu er han 14 år og har ovenpå sin debutsingle, der havde Livløs' Niklas Lykke på vokal, begået en ep, der slet og ret hedder 'EP'. Konceptet er det samme, Bregendorf har komponeret alle numre, spiller alle instrumenter, og har så hentet kompetent hjælp til vokalerne. En ny person til hvert af de fire numre: Marika Hyldmar (Xenoblight), Martin Arne Borre (Polars Collide), Simon Olsen (Baest) og Mikkel Lau (Fordærv). Indspilning, mix og master har han fået hjælp til, og resultatet er et fornemt skridt frem i forhold til debutsinglen, et fremskridt, der dog også ses i en klar udvikling af talentet siden sidst.

Ungdommens kilde
Der er ikke noget odiøst i en ung alder og fornem eksekvering af metal. Da thrash metal og dødsmetal som genrer blev skabt, var der ikke mange af de førende bands medlemmer, der var over 20 år. Og i mere moderne metaltid har vi på disse sider blandt andet anmeldt tyske Hackneyed, der havde kontrakt på Nuclear Blast, hvis medlemmer dengang var 14-17 år. Der er selvfølgelig også hjemlige Aphyxion, hvis medlemmer var 15-16 år, da vi første gange anmeldte dem. Eller hvad med Black Tide, hvis forsanger var 15 år, da bandet var med på Ozzfest? Og der er naturligvis flere eksempler i den store metalverden.

Men en 14-årig, som skriver og indspiller alle instrumenter selv, til et resultat, der absolut er mere erfarne metalmusikere værdigt? Det er mindre almindeligt. Anton Bregendorf dyrker med sit Hajn en stor kærlighed til dødsmetallen med nogle groovy indslag fra noget mere thrashet, og med de fire ganske erfarne vokalister lyder slutresultatet utroligt professionelt. Hvis ikke det stod nævnt som noget af det første på Hajns onlinepræsentationer, så villle man ikke gætte på, at lyden mestendels kom fra en person, der nærmest kun lige er blevet teeanager. Sangerne er mere rutinerende, og de fire sangeres præstation består af glimrende growls i den dybe ende med Marika Hyldmar som undtagelsen, hvor der spændes over lidt mere, og hvor stemmeføringen også antager noget mere bidsk og snerrende hidsigt.

Unleash the beast den legesyge hjerne
Hajn er som musikalsk projekt et udtryk fra en ung mand, der helt tydeligt har forstået og kan sin thrash og dødsmetal til fingerspidserne, samtidig med, at han ovenikøbet er ganske ferm på såvel trommer, guitar og bas.

Det er en imponerende bedrift, som det allerede er mere end antydet. Men det er måske også dér, at det viser sig at være allermest ungt og forhåbentlig slet ikke færdigudviklet. Det er en sikker vej at gå. Musikken er rar og behagelig for et dødsmetaltrænet og -nydende øre, og den har sin del af catchy riffs, særligt i åbneren 'Same Level', men det er også her, anken ligger. For det er som en klon af noget gennemtestet, man ved, helt sikkert virker, men det er også uden overraskelser. Dét dér, som skal gøre, at man som lytter med tiden ved et tilfældigt genlyt kun behøver få sekunder for at udbryde, at "Hey, det der er sgu da Hajn", på samme måde som Obituary, Entombed osv. genkendes nærmest instinktivt.

Nu er stilen indøvet fra hjertet og ud i fingerspidserne, og den unge hjerne er forhåbentlig klar til i de følgende teenageår at slå de der krøllede krumspring, som kendes fra netop legesyge unge mennesker, der på naturlig og uforceret vis lader kreativiteten flyde. Og pludselig kommer der noget unikt og nytænkende.

Anton Bregendorf har rigeligt af tid til at lade sine indlysende stærke musikalske evner lege og finde frem til dét, der en dag er så umiskendeligt Hajn – eller hvor hans talent ellers måtte udfolde sig i fremtiden. EP  er i hvert fald noget af et punkt allerede nu at kunne præsentere på CV'et eller det musikalske visitkort. Endnu er vi ikke meget længere end Der var engang en ung knøs, der elskede metalmusik... i eventyret. En god start, men handlingen er slet ikke skrevet endnu. Men den kommer. Den kommer. Og det skal nok blive rigtigt godt.