Halvslapt kvælertag
PopulærEfter en fantastisk debut er Kvelertak klar med opfølgeren ’Meir’, hvor der er skuffende langt mellem de slagkraftige sange.
02. Spring for Livet
03. Trepan
04. Bruane Brenn
05. Evig Vandrar
06. Snilepisk
07. Månelyst
08. Nekrokosmos
09. Undertro
10. Tordenbrak
11. Kvelertak
Kvelertak tog verden med storm, da de udsendte deres suveræne og selvbetitlede debutalbum i 2010. Med en rå blanding af black metal, punkrock og vikingetekster på modersmålet skabte de seks nordmænd deres helt egne og unikke stil.
På sange som ’Mjød’, ’Blodtørst’ og ’Fossegrim’ syrede Kvelertak helt ud med en musikalsk og voldsom attitude, som bandet i den grad også formår at fyre ud over scenekanten. Det beviste bandet konsekvent de fire gange, de spillede i Danmark på relativt kort tid.
Starter til et rødt kort
Sidst var i december 2011 i Lille Vega, hvor undertegnede anmeldte dem og skrev noget i stil med, at de nye numre som ’Spring for livet’ og ’Trepan’ tog pusten fra koncerten. Numre, som ikke har samme seje format, og som måske skulle vise sig at være et forvarsel om, at nordmændene ikke kunne gentage den mesterlige debut.
Et forvarsel, der nu også viser sig at være sandt med ’Meir’, hvor der virkelig er langt mellem de fængende og slagkraftige sange med pondus i. Skiven indleder med ’Åpenbaring’, og det er ikke en musikalsk en af slagsen. Efter en lang guitar-intro går sangen op i tempo, uden at man mærker Kvelertaks kendte punch. De førnævnte to numre følger efter, her savner man igen, at attituden er tilstedeværende. Nok starter ’Trepan’ med fuldt skrald på, men det føles konsekvent som en gabende omgang, hvor bandet går i tomgang.
Bragende god anden halvleg
Bemærkelsesværdigt nok skal man langt ind i ’Meir’, før Kvelertak pludselig genfinder formen fra debuten. Et nummer som ’Månelyst’ byder på alt det gode ved Kvelertak i form af en catchy rytme, fængende guitarriffs, velspillede thrash-soli og frontmand Erlend Hjelvik, der endelig træder i karakter med sin vildsvine-bidske stemme.
’Undertro’ indleder med et rock-riff, der er skarpt som et vikingesværd, og nummeret er hårdtslående som en økse. Bedst bliver det på den ni minutter lange ’Tordenbrak’, hvor de seje riffs slår ned som lyn et efter et. ’Kvelertak’ lukker skiven, og netop her understreger bandet, at de er og bliver bedst, når de gør sig i en blanding af punk og rock. Hvor skivens først sange fejler med kedelige og hurtige passager, så genvinder Kvelertak al respekt med ’Meirs’ sidste fem numre, der holder et fokus på gode rock-riffs og eksekveres i et alsidigt tempo. Bragende gode numre, som nok skal sætte gang i festen, når Kvelertak fyrer den af på årets Roskilde Festival.