Har vi ikke hørt den før?

Populær
Har vi ikke hørt den før?

‘Revolution Radio’ indeholder alt det, man normalt kan forvente af Green Day. Masser af radiovenlig rock, punkrock og poppunk krydret med en masse politiske budskaber. Desværre formår trioen ikke at lyde som meget andet end en kopi af sig selv.

Kunstner
Titel
Revolution Radio
Genre
Trackliste
Somewhere Now
Bang Bang
Revolution Radio
Say Goodbye
Outlaws
Bouncing Off the Wall
Still Breathing
Youngblood
Too Dumb to Die
Troubled Times
Forever Now
Ordinary World
Karakter
3

Green Day har efterhånden udviklet sig til en sær størrelse. Musikalsk er bandet milevidt fra den punkrock, der definerede deres pladedebut i 1990. Alt andet ville nok også overraske, selvom det ikke er unormalt, at punkrock-bands ikke gennemgår nogen nævneværdig musikalsk udvikling. Amerikanerne har dog været særdeles gode til at afsøge nye territorier. Om det så har været konceptalbum, musicals eller trilogier.

30 år og 12 udgivelser er det blevet til, siden bandet blev dannet. ’Revolution Radio’ er første udspil siden 2012’s trilogi-opkast, og efter de mange, om ikke andet interessante, typer af udgivelser lader det til, at Green Day har valgt den simple løsning denne gang. Der er ikke så meget pjat, bare et ganske typisk Green Day-album anno 2016. Men hvad kan man egentlig forvente af den californiske trio 26 år efter debutalbummet ’39/Smooth’?

I december 2015 offentliggjorde Billie Joe Armstrong, at hans mission for 2015 var at fjerne ordet poppunk for evigt. Det må siges at være noget at et nytårsforsæt. Især når man tænker på, hvor meget Green Day selv har bidraget til udbredelsen af netop den genre. Med en albumtitel som ‘Revolution Radio’ kunne man godt få tanken, at trioen reelt havde tænk sig at udleve Armstrongs statement og i det mindste revolutionere deres egen lyd. Det gør de ikke.

Tvært imod er der intet revolutionerende over Green Days nyeste udspil. Der er masser af rock, punkrock og poppunk. Kombineret er det blevet til en del radio-venlige numre, det ene solide punkrock-nummer, en ny bedrøvet ‘Boulevard of Broken Dreams’ og flere politiske budskaber, end der efterhånden er i de to amerikanske præsidentkandidaters dueller. Kort sagt: Green Day som vi kender dem. Desværre ikke på samme niveau som tidligere bedrifter. Generelt er det største problem ved ‘Revolution Radio’, at 2016-versionen af trioens numre lyder som kopier af tidligere udgivet materiale.

Albummet starter med den forholdsvis kedelige ‘Somewhere Now’ og topper herefter med ‘Bang Bang’, albummets solide punkrock-nummer. Skæringen har det hele. Et eksplosivt riff, et singalong-venligt omkvæd og ikke mindst den energi, der kendetegner Green Day, når de er bedst. Titelnummeret følger pænt trop, men allerede her begynder trioen at lyde lidt som en kopi af sig selv. Den efterfølgende ‘Say Goodbye’ er fint komponeret og egentlig også ganske catchy, men lyder alt for meget som en langsommere udgave af ‘Holiday’ fra 'American Idiot' (2004). Sådan forsætter det gennem resten af pladen

‘Revolution Radio’ er ikke en dårlig udgivelse. Der er masser af fine numre, og det ville overraske, hvis ikke flere fik rigeligt med spilletid på diverse platforme. Men det ændrer ikke ved, at pladen mangler det sidste. Den gnist, der for alvor gør udgivelsen relevant og langtidsholdbar. Hertil er Armstrongs lyriske univers ved at være lidt slidt. Mon ikke de fleste efterhånden har fanget, at verden er et forfærdeligt sted, og at vi som menneskehed bliver nødt til at gøre noget? Er man stadig ikke overbevist, kan man tage et lyt til ‘Troubled Times’.

Hvis det bare handlede om at fjerne selve ordet poppunk, så har Armstrong måske stadig en chance. Hvis det handlede om at fjerne alt, det ordet medfører rent musikalsk, har han til gengæld fejlet stort og direkte bidraget til dets bevarelse. Albummet viser trods alt, at der stadig er liv i amerikanerne. På den ene side er det rart at høre, at trioen stadig kan komponere gode numre, især efter deres trilogi-fadæse fra 2012. På den anden side er det ærgerligt, at 'Revolution Radio' i en sådan grad lyder som en kopi af tidligere bedrifter, fremfor et album på det høje niveau, man kan forvente af Green Day, når de er bedst.