Ikke særligt meget (i) live
Populær
Franske Nightmare hylder deres egen eksistens, men de har absolut ikke fundet den rigtige måde at gøre det på.
02. Eternal Winter
03. Wicked White Demon
04. Heretic
05. Legions Of The Rising Sun
06. Secret Rules
07. Queen Of Love And Pain
08. Three Miles Island
09. Cosmovision
10. The Winds Of Sin
11. Target For Revenge
12. The Gospel Of Judas
13. The Watchtower
Frankrig, landet der flyder med baguetter og croissanter, har haft få heldige hænder, hvad metal angår. Igennem 30 år har de dog haft Nightmare, som godt nok ikke har den mest imponerende karriere – hvilket man forstår, når man hører denne live-udgivelse, der netop er en fejring af jubilæet.
Koncerten er optaget i Grenoble og fremstår fascinerende død. Man aner et publikum i pauserne, men derudover kunne det sådan set være optaget i studiet. Heller ikke det liv, som ophedede elektriske instrumenter ellers rummer af feedback, overgange, støj og vel sagtens også menneske feeling fremført i strengene kan mærkes. Det er død og på meget sær vis også en tør indspilning.
Live efter døden
Hvor en god live-plade, som eksempelvis Iron Maidens 'Live After Death' er et af de smukkeste eksempler på, skal få lytteren hjemme i stuen til at føle og fornemme bandets indlevelse, gør Nightmare det stik modsatte. De lyder fascinerende uoplagte, og vejen ind i musikken fører faktisk bandet længere væk fra lytteren.
Teknisk veludført og så alligevel uhørt uinteressant og ikke mindst uvedkommende. Men først og fremmest en grusomt kedelig oplevelse, som end ikke enkelte udmærkede riffs og sange kan gøre farverig.