Ingen vildmand

Ingen vildmand

Efter halvandet år er Soulfly allerede tilbage med et studiealbum: 'Savages'. Det kan desværre ikke måle sig med forgængerne. Så langt fra.

Kunstner
Titel
Savages
Dato
14-10-2013
Distributør
Trackliste
01. Bloodshed
02. Cannibal Holocaust
03. Fallen
04. Ayatollah Of Rock ‘N’ Rolla
05. Master Of Savagery
06. Spiral
07. This Is Violence
08. K.C.S.
09. El Comegente
10. Soulfliktion
Forfatter
Karakter
2

De sidste par udgivelser fra Soulfly har været ret gode og kreative, hvilket har været overraskende, fordi bandet ellers havde lydt som om det stævnede mod sin grav. Men både 'Omen' fra 2010 og  'Enslaved' fra 2012 var ganske vitale, og sidstnævnte var intet mindre end et mesterværk! (efter denne anmelders ringe mening, i hvert fald)

Kun halvandet års tid er gået, og nu har vi så efterfølgeren 'Savages', og med den er Soulfly godt nok kommet ned på jorden igen. Overordnet set er numrene nemlig ganske enkle, grænsende til det primitive. og i dén forstand må titlen siges at passe ganske fint. 'Savages' hedder albummet som sagt, og det betyder ”vilde” eller ”vildmænd”. Men hvor man som metalfan gerne vil opleve en sonisk bersærkergang med fråde om munden og svingende køller (i den ene og anden forstand...), så er det på 'Savages' kun monotonien der iklædt pelsunderbukser slår med stumpe genstande.

Der er skam rigtig meget bulder, brag og tons på pladen, og derfor kan den for så vidt virke ganske sympatisk, men især tonseriffene er alt for uopfindsomme. Flere lyder for meget som noget Soulfly har spillet før, og der er flere steder, hvor rifferiet lyder som et amatørbands: 'Ayatollah of Rock ‘N’ Rolla' er et sørgeligt, men godt eksempel på begge dele.

En del af forklaringen på dårligdommene kan tilskrives pensioneringen af den meget dygtige trommeslager David Kinkade. Hans dødstekniske tilgang bidrog i høj grad til at gøre forgængeren 'Enslaved' så vellykket. Efterfølgeren er frontmand og bandkonge Max Cavaleras søn Zyon Cavalera, og hans stil er bestemt mere skrabet, for at sige det mildt, og han fylder simpelthen ikke skoene ud. At der er gået kun halvandet år siden forrige udgivelse, har næppe heller hjulpet på kvaliteten. Det lyder i hvert fald som om, at der er for meget der ukritisk er kommet med.

Når alt det sure er sagt, så er der et enkelt nummer, som skal nævnes for det gode. 'Fallen' er mere dødsmetallisk og snurrig og kunne for så vidt lyde som noget fra 'Enslaved' tilsat et pift Gojira. Den virker mere helstøbt en nogen af de andre sange, som godt nok kan have deres øjeblikke og gode ideer hist og her – der er bare for langt imellem dem.

Så alt i alt er 'Savages' desværre ikke er nogen kranieknusende vildmand af en plade. Den er mest af alt bare en bøv med en ”pivehammer”, og Soulfly har igen kursen rettet mod sit hvilested.