Formørkelsen er absolut
Populær
Inquisition skærer definitvt igennem på dette album i en sådan grad, at det bliver mere voldsomt, end hvad godt er.
2. Nocturnal Gatherings And Wicked Rites
3. Strike Of The Morning Star
4. Through The Infinite Sphere Our Majesty Shall Rise
5. Infernal Evocation Of Torment
6. Where Darkness Is Lord And Death The Beginning
7. Nefarious Dismal Orations
8. Enter The Cult
9. Before The Symbol Of Satan We Bow And Praise
Inquisitions fjerde album er oprindeligt udgivet i 2007 og er det tredjesidste i føljetonen af genudgivelser. Tilbage er blot 'Ominous Doctrines of the Perpetual Mystical Macrocosm' fra 2011, der genudgives d. 15. juni, inden ringen sluttes for nu med 'Obscure Verses For The Multiverse', der udkom i 2013, men aldrig blev anmeldt her på Devilution i sin tid.
Som på forrige album, 'Magnificent Glorification Of Lucifer', bevæger Inquisition sig ned ad en langt mere monotontlydende og formørket sti end på debutalbummet og 'Invoking the Majestic Throne of Satan', der begge favnede bredt om de storladne melodiflader og gentagne eksplosioner af stor lyd og ringende riffs. Det er stort set definitivt ovre på dette album, der først åbner sig som andet end decideret modbydeligt i sjette skæring, 'Where Darkness Is Lord And Death The Beginning', der efter en atmosfærisk åbning straks suges tilbage i et vakuum af en fræsende hurtig pulséren, der skærer gennem kød og knogler.
For både fornemmelsen af trykluftbor og lokomotivtyngde samt den skrællede lyd er fulgt med fra 'Magnificent Glorification of Lucifer'. Alt er hurtigt, voldsomt, skarpt og skærende. De få dvælende stykker, der sniger sig ind her og der, som eksempelvis i førnævnte 'Where Darkness Is Lord And Death The Beginning' og de momentvise åndehuller på 'Nocturnal Gatherings And Wicked Rites', er mere end tiltrængte. Kort sagt er 'Nefarious Dismal Orations' brutal på en utiltalende måde.
At gennemgå alle Inquisitions udgivelser med få ugers mellemrum er lige så givende, som det er intenst. Der er stor dynamisk spredning i albumenne indtil videre, men når 'Nefarious Dismal Orations' ringer ud, er man mere forpustet, end hvad godt er. Det er derfor med tvivlsom spænding, at uret tæller ned til genudgivelsen af næste album 'Ominous Doctrines of the Perpetual Mystical Macrocosm', og hvordan den binder 'Nefarious Dismal Oration's sammen med de magiske obskure vers, må de uindviede finde svaret på i Devilution d. 15. juni, når vi anmelder 'Ominous Doctrines of the Perpetual Mystical Macrocosm' som den andensidste i rækken.
Den ene af de to sorte firkanter får Inquisition for nummeret herunder, der med enkelte andre højdepunkter trækker niveauet en anelse op.