Interessant forløber?
Populær
Atticus Ross og Trent Reznor udgiver for første gang officielt materiale som en duo. En ep, der overordnet har et spændende udtryk, men musikalsk peger i mange forskellige retninger.
Dead World,
She's Gone Away
The Idea of You
Burning Bright (Field on Fire)
I 2015 tweetede Trent Reznor, at Nine Inch Nails ville vende tilbage i 2016. Den 13. december året efter publicerede Rolling Stone en artikel med Reznor og hans partner in crime Atticus Ross. En artikel, der primært havde fokus på de to herrers arbejde med lydsider til diverse film. Trods et andet fokus var journalist Kory Grow naturligvis parat med det Nine Inch Nails-relevante spørgsmål: 2016 er snart gået, kan vi stadig forvente nyt Nine Inch Nails-materiale i år? Reznors svar var kort: "Those words did come out of my mouth, didn't they? Oh, yeah, it's December, isn't it? Just wait and see what happens." Kort tid efter blev ’Not the Actual Events’ udgivet.
Det er tre et halvt år siden, Nine Inch Nails seneste udspil, ’Hesitation Mark’, udkom. Siden da er Ross blevet officielt medlem af bandet. Selvom Reznor aldrig har været helt alene i Nine Inch Nails, hverken hvad angår sangskrivning eller instrumentalt, er han indbegrebet af Nine Inch Nails. Han er bandet. A lone wanderer. I 2016 blev Nine Inch Nails officielt en duo. En naturlig udvikling efter Reznor og Atticus' tætte samarbejde. Både hvad angår Nine Inch Nails (siden 'With Teeth' 2005), men også i forbindelse med soundtrack til film som ’Before the Flood’ og David Finchers filmatisering af Gillian Flynns ’Gone Girl’.
I forbindelse med udgivelsen af ’Not the Actual Events’ udtalte Reznor, at udgivelsen er en uvenlig, svært tilgængelig ep. En udtalelse, som de fleste hardcore-Nine Inch Nails-fans sandsynligvis har klappet i hænderne over. I forhold til den relativt afdæmpede ’Hesitation Mark’ virker det dog som en noget billig udtalelse. Sandheden er da også knap så eksotisk.
I en Nine Inch Nais-kontekst findes der ikke nemt tilgængelige udgivelser. Alle udgivelser er svært tilgængelige i mere eller mindre grad. ’Not the Actual Events’ er i mindre grad svært tilgængelig. Ep’en er en udgivelse, der peger i mange forskellige retninger. Nogle mere interessante end andre. ’Branches / Bones’ indleder den fem numre lange ep uden rigtig at imponere. Nummeret minder mest om en forsættelse af de seneste udgivelser med et hint af ’Year Zero’, uden at nå samme højder. 1 minut og 47 sekunder med programmerede trommer, forvrænget guitar og Reznor, der vrænger ”Feels like I’ve been here before / Yeah, I don’t know anymore / And I don’t care anymore”. Det må man desværre give den ikoniske frontmand ret i. Nummeret er hverken svært tilgængeligt eller decideret uvenligt.
Lidt mere interessant er ’Dead World,’. Et nummer bygget op på synths og Reznors leg med vokal. Ingen guitar eller anden forvrænget lyd. Et minimalistisk nummer, der nemt kunne have været at finde på ’Hesitation Mark’. Den efterfølgende ’She’s Gone Away’ er derimod et nummer, der har samme dystopiske, mørke og ubehagelige klang, som var at finde på numre som ’Ruiner’ og ’The Becoming’ fra ’The Downward Spiral’. Nummeret drives frem i et tungt, pumpende tempo, mens Reznor vokalmæssigt svinger fra typisk aggressive fraseringer til dybt messende, flankeret af fru Reznors melankolske klang.
’The Idea of You’ sætter tempoet betragteligt i vejret og er en kærkommen afveksling fra de foregående numres langsommere tempo. Dave Grohl bidrager med intens og energisk tønde-tæven, mens den forvrængede guitar for alvor skaber intensitet og skubber nummeret fremad.
Endelig afsluttes ep’en af ’Burning Bright (Field on Fire)’, der er endnu en tung, dystopisk skæring. Dave Navarro tilføjer lidt ekstra guitarstøj og soli til et nummer, der ellers generelt er en stor forhammer af industriel lyd, der slår lytteren i hovedet i lidt over 5 minutter. Det dystre udtryk forstærkes kun af af Reznors skitzofrene stikpiller til nutidens samfund: "Carry the carcass and throw it on / Pull up a chair and watch / The flies come roaring out / And will surround the entire world / And blacken out the sky and every last one of you / Like a plague of locusts / Like an exit, like an end, like the end".
‘Not The Actual Events’ er et interessant udspil fra kongen af industrial og hans "nye" partner. Ep’en starter tamt og småkedeligt, men udvikler sig stærkt i løbet af udgivelsen 21 minutters spilletid. Især de sidste tre numre har et højt niveau, mens den ellers interessante og anderledes ’Dead World,’ virker fejlplaceret. Skulle ’Not The Actual Events’ vises sig at være frontløber for en fuldlængdeudgivelse, som titlen kunne insinuere, er ep’en en interessant forløber, der har sine styrker og ditto svagheder.