Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lidt for klassisk på italiensk

Updated
Lidt for klassisk på italiensk

Der er absolut ikke sket nogen udvikling hos de italienske powermetalmestre, og det er både uforståeligt og en skam.

Titel
The Frozen Tears of Angels
Dato
02-05-2010
Distributør
Trackliste
1. "Dark Frozen World"
2. "Sea of Fate"
3. "Crystal Moonlight"5
4. "Reign of Terror"
5. "Danza di Fuoco e Ghiaccio"
6. "Raging Starfire"
7. "Lost in Cold Dreams"
8. "On the Way to Ainor"
9. "The Frozen Tears of Angels"
Forfatter
Karakter
3

Imponerende otte albums er overvejende italienske Rhapsody of Fire oppe på med ’The Frozen Tears of Angels’, og lige fra debuten i 1997 har de stået for meget klassisk inspireret power metal af teknisk høj klasse.

13 års finpudsning
I løbet af årene er dette kun blevet raffineret og forbedret, hvad angår at få metal og klassisk til at hænge sammen, og kvartetten har udviklet deres helt egen formel for, hvordan de skal lyde. For en del år siden indledte bandet også et frugtbart samarbejde med Christopher Lee, der blandt andet kendes for Saruman-rollen i Ringenes Herre-filmene, og han er igen den dramatiske fortæller med den dybe røst. Alt er altså som det skal være på en Rhapsody of Fire-udgivelse.

Mere af det samme
Men der er egentlig ikke sket noget udvikling siden starten. De er bare blevet meget bedre til at udføre den – ikke at de nogensinde har været dårlige. Det storladne episke og operalydende bliver elegant krænget ind mellem hektiske guitarriffs fra Luca Turilli og Alex Staropolis lige så ekvilibristiske keyboardsfintende fingre. Det er en imponerende opvisning i, hvordan der kan klemmes flest mulige toner ud af et instrument på kortest tid, uden at der forfaldes til hjernedødt lir – det er til tider tæt på, men man fornemmer altid melodien. Og de er virkeligt fænomenale til at skrive fængende, omend nogle gange fjollede, små klassiske stykker.

Men stadig ingen udvikling
Der kunne bare godt savnes lidt nytænkning, selvom de ikke bør glemme deres særkende, hvor de helt tydeligt høre hjemme. Det er praktisk talt ikke til at høre årenes gang nogen steder, og medmindre der lyttes godt efter, kunne en splinternyt nummer snildt antages for at høre til i starten af karrieren.