Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardrocker træder i karakter

Updated
81dhfE+cZwL._SX425_

Michael Schenker har været særdeles produktiv de senere år, men med svingerne resultater. Nu leverer han endelig et album, som er mere end godkendt.

Titel
Immortal
Dato
29-01-2021
Trackliste
1. Drilled To Kill
2. Don´t Die On Me Now
3. Knight Of The Dead
4. After The Rain
5. Devil’s Daughter
6. Sail The Darkness
7. The Queen Of Thorns And Roses
8. Come On Over
9. Sangria Morte
10 In Search Of The Peace Of Mind
Karakter
4

Igennem de seneste år har den tidlige Scorpions- og UFO-guitarist Michael Schenker sendt en lind strøm af udgivelser på gaden. Det er sket under navnene henholdsvis Michael Schenker's Temple Of Rock og Michael Schenker Fest. Sidstnævnte som en hyggelig genforening med stort set alle de forsangere, der har været omkring Michael Schenker Group siden begyndelsen af 80’erne.

Nu er så det første Michael Schenker Group-album siden 2011 klart, og det er faktisk et mere end gennemsnitligt habilt album. Ind er hentet såvel nyere som genbrugte kræfter i den vokale forgrund. Fire sangere står for den primære leverance bag mikrofonen, det drejer sig om Ronnie Romero (Rainbow m.fl.), Michael Voss (Mad Max m.fl.), Ralf Scheepers (Primal Fear) og Joe Lynn Turner (ex-Deep Purple, Rainbow m.fl.). Michael Voss fungerer også som producer på albummet, og de fire sangere står i fronten for to sange hver.

Lidt nostalgi
Der bliver samlet gamle kendinge op på et par af sangene. Således afsluttes albummet i ren nostalgi med en genindspilning af den første sang, Michael Schenker for snart 50 år siden skrev, ’In Search Of The Peace Of Mind’ – tidligere indspillet af Scorpions på bandets første album i 1972. Men kort derefter var den stridbare Michael Schenker allerede ude af Scorpions og havde fundet nyt job i det engelske band UFO, hvor han brugte en række år på at slås med forsangeren Phil Mogg. Efterfølgende har Schenker brugt en del af sit live på at lægge afstand til storebror Rudolf, som fortsat lever sit liv – vel efterhånden otium – i Scorpions. Men lillebror Michael er vel blevet mere medgørlig med årene. I Michael Schenker Fest har han således fundet sammen med gamle venner på sangersiden såsom Gary Barden, Graham Bonnet og Robin McAuley. Førstnævnte får da også lov til at synge første vers af ’In Search Of The Peace Of Mind’ på 'Immortal', hvorefter henholdsvis Ronnie Romero, Doogie White og Robin McAuley træder til og kører klassikeren i stalden.

Det nye
Men lad os kigge nærmere på de nye sange. Albummet starter ret overbevisende med ’Drilled To kill’ med Ralf Scheepers i den vokale front. Det er klassisk 80’er heavy metal, som, udover en godt syngende Scheepers, viser punch og melodi og et fint samspil mellem Schenker på guitar og gæsten Derek Sherinian (ex-Dream Theater) på keyboards.



På albummets andet nummer, ’Don’t Die On Me Now’, holder veteranen Joe Lynn Turner fronten på en sang, der har tydeligere referencer til Schenkers storhedstid som soloartist i begyndelsen af 80’erne.

På ’After The Rain’ står Michael Voss i forgrunden. Det er tale om en slags powerballade, hvor Schenkers inspiration fra den klassiske musik sporadisk kan høres, og det kunne sagtens have været en Scorpions-sang.



På ’Sail The Darkness’ træder Ronnie Romero så frem og leverer en ganske habil performance i en sang, der kunne være skrevet af og til navnebror Ronnie James Dio.



Dio-referencerne er også tydeligt til stede på den hardrockede sang ’Knight Of The Dead’ med Romero endnu en gang i fronten. Endelig er den Rainbow-lydende ’Sangria Morte’ en ganske velfungerende rytmisk og melodiøs sang, altså Rainbow som de lød med Joe Lynn Turner i forgrunden. Det er da også Turner, der får den leveret.

Schenker er her på tærsklen til en 50 år lang karriere fortsat en fremragende guitarist, og denne gang har han også fået komponeret nogle mere end gennemsnitligt gode sange. Giv ’Immortal’ en chance! Og hvis det ligger for langt fra dine musikalske præferencer, så tip din far eller storesøster. Schenker er tilbage i form tæt på sin storhedstid som solist for 40 år siden.

PS: Coveret er, som sædvanligt, elendigt – lad det ikke være en forhindring.