Middelmådig horrorrock
Joey Jordison er bedst bag gryderne i Slipknot og imponerer ikke med sin moderne rock i Murderdolls' seneste udspil.
Chapel of Blood
Bored 'Til Death
Drug Me to Hell
Nowhere
Summertime Suicide
Death Valley Superstars
My Dark Place Alone
Blood Stained Valentine
Pieces of You
Homicide Drive
Rock N Roll is All I Got
Nothing's Gonna Be Alright
Whatever You Got, I'm Against It
Hello, Goodbye, Die
Når man siger Murderdolls skal man også sige Joey Jordison. Han har opnået mytisk status som trommeslager i Slipknot og kan således gå på vandet blandt den yngre del af metalpublikummet. Ikke overraskende fik Murderdolls' debutplade 'Beyond The Valley of the Murderdolls' i 2002 derfor en rigtig flot modtagelse.
Nu er der så gået otte år og Murderdolls er tilbage med en ny plade. Den hedder 'Women and Children Last' og er en samling rockede numre, der ikke er bange for at blotlægge de åbenlyse inspirationer fra Alice Cooper, Rob Zombie, KISS, Mötley Crüe osv. Det er punket rock med en knivspids industrial og andre ganske finurlige ingredienser.
En letbenet cocktail af rock'n'roll, der er venlig ved det kræsne radiopublikum i USA. Jeg kan ikke rigtig finde noget specielt pænt at sige om skiven. Jeg har vejet den og fundet den for let. Guitaren og vokalen er klart fokuspunkter, og mens der såmænd er masser af groove, så mangler der substans. Det er et projekt, der sikkert er sjovt for de involverede, men for en udenforstående er der ikke så meget at hidse sig op over.
Den får to stjerner for trods alt at have noget rock, der ikke er helt talentløst. Det får hverken én til at ville springe i havnen, men heller ikke at hoppe op og ned af begejstring.