Rå atmosfære og finurlige riffs

988973

Islandske Misþyrmings andet album er veludført black metal med masser af atmosfærisk stemning. Det er  heftigt, men også fyldt med legesyge og et væld af flotte melodier. 

Kunstner
Titel
Algleymi
Dato
24-05-2019
Karakter
4

Misþyrming (Misthyrming) fra Reykjavik i Island blev dannet tilbage i 2013. Bandnavet betyder noget i retning af "dårlig behandling", men indtil videre har det været ren forkælelse i forhold til debuten,  'Söngvar elds og óreiðu', som kom et par år efter bandets dannelse, og ligeså med det nye album, 'Algleymi', der så dagens lys for en små tre uger siden.

Åbneren 'Orgia' er et orgie i hurtig og medrivende black metal, der har godt med luft under sig i en svulstig, stemningsmættet os af rå melodi. Det går også over stok og sten på flere af de andre numre, men der bliver skruet op for melodierne, og der bliver også leget med riffene, så det bliver lidt skævt og finurligt a la Enslaved, mens trommerne endvidere bevæger sig ud i en mere rock 'n' rollet stil, og for en stund afstår fra lade trommerne få hastige bank.

Der er den rå og heftige black metal, men den tætte atmosfære og legen med sangskrivningen giver det en moderne vinkel til Bathory, Thyrfing og andet viking metal. Inden man kommer for langt ud i sammenligninger med den slags metal, så har Misþyrming bragt et råt og klassisk black metal-riff på banen, som hurtigt får lag af melodier ovenpå, så man ikke glemmer, at det godt nok er råt, men også storladent.

Råt og dog kontrolleret
Det er smuk musik, ikke kun når tempoet kommer helt ned i den instrumentale 'Hælið', men også i de hurtige numre, hvor der bliver givet prygl til instrumenterne. Det er ganske varieret, så hvis man kaster sig over en hovedkuls forelskelse i den heftige 'Orgia', så bør man måske også lytte til den mere traskende 'Og er haustið líður undir lok', hvor bassen får plads, trommerne tager en slapper, og riffene for alvor går all-in på de allerede nævnte Enslaved, og det ikke længere blot er en fjern dunst af nordmændenes stil.

Produktionen er mindre rå end på forgængeren, hvilket sammen med den gode bund og ikke mindst de stemningsskabende keyboards har sin del af æren for, at de lejlighedsvise legesyge riffs stadig passer sammen med de mere fræsende passager, hvor bandet er virkelig skarpe, og ikke mindst de stykker, hvor Misþyrming bare er herlig atmosfærisk melodisk black metal.