Overflødighedshorn for samlere
Napalm Death sørger for, at fans kan finde sjældne sange fra singler og andre ikke-albumudgivelser på dobbeltalbummet med den mundrette titel ’Coded Smears and More Uncommon Slurs’.
1. Standardization
2. Oh so Pseudo
3. It Failed to Explode
4. Losers
5. Call That an Option?
6. Caste as Waste
7. We Hunt in Packs
8. Oxygen of Duplicity
9. Paracide (Gepøpel cover)
10. Critical Gluttonous Mass
11. Aim Without An Aim
12. An Extract (Strip It Clean)
13. Phonetics for the Stupefied
14. Suppressed Hunger
15. To Go off and Things (Cardiacs Cover)
Disc 2
1. Clouds of Cancer / Victims of Ignorance
2. What Is Past Is Prologue
3. Like Piss to a Sting
4. Where the Barren Is Fertile
5. Crash the Pose (Gauze cover)
6. Earthwire
7. Will by Mouth
8. Everything in Mono
9. Omnipresent Knife in Your Back
10. Lifeline (Sacrilege cover)
11. Youth Offender
12. No Impediment to Triumph (Bhopal)
13. Legacy Was Yesterday
14. Outconditioned (Despair cover)
15. Atheist Runt
16. Weltschmerz (Extended Apocalyptic Version)
Napalm Death er kendt for at være særdeles produktive. Gennem deres mere end 30 år lange karriere har det aldrig skortet på evnen til at pumpe materiale ud til deres fans. 15 studieplader, næsten lige så mange ep’er og et hav af singler, opsamlinger, liveplader og coverplader. Der har aldrig manglet noget.
Med en så udførlig og varieret diskografi kan det være vanskeligt at opretholde overblikket. For som fan vil man jo gerne have alle sangene. Også de ekstranumre, der lige kom på b-siden af en single eller som bonusnummer på en japansk udgivelse. Det forsøger Napalm Death at råde bod på med ’Coded Smears and More Uncommon Slurs’, der groft sagt samler op på alt revl og krat fra de sidste 10 år.
For mere end 10 år siden udgav de ’Smear Campaign’, og her har et nummer som ’Call That an Option?’ gemt sig, ligesom ’We Hunt in Packs’ er et bonusnummer fra den japanske udgave af ’Time Waits for No Slave’ fra 2009. Sådan er alle numre på dobbeltalbummet små perler fra udgivelser, der ikke nødvendigvis var lettilgængelige for alle i alle geografiske områder.
Kvaliteten af sangene er naturligvis også derefter. Der er ingen store hits. Det er en udgivelse for samlerne, der ikke kan få nok. De 31 sange fordelt på 92 minutter er alt sammen det, Napalm Death selv sorterede fra ved forskellige lejligheder.
Er man ikke stor fan af Napalm Death, vil man let kunne gå kold og miste overblikket ved første gennemlytning. Der er ingen rød tråd, og man kan sagtens høre, at de er produceret forskelligt og er fra forskellige perioder. Der er de japanske bonusnumre og sange fra de split-udgivelser, Napalm Death har lavet med Voivod, Heaven Shall Burn og Converge. Det peger i både øst og vest.
Samlet set er det dog Napalm Death, når de er bedst. Deres punkede tilgang til musikken ligger fint i tråd med sådan en udgivelse. Bare en masse numre, der sjældent varer mere end tre minutter. Enkelte er længere. Andre varer blot halvandet minut. Klassisk Napalm Death, kan man sige.
Til udgivelsen har de valgt at lave en musikvideo til nummeret ’Standardization’, der er pladens åbningsnummer. Oprindeligt indspillet tilbage i 2011 da Napalm Death arbejdede med pladen ’Utilitarian’, der udkom i 2012. Der blev nummeret kun udgivet på vinyludgaven, hvor den var 19. og sidste nummer. Her kan man så endelig få den på cd. Den kan også ses og høres her:
Er man samler og stor fan af Napalm Death, er denne opsamling en lækker udgivelse, men stiller samtidig samleren i det paradoks det er at have fået serveret opgaven på et sølvfad. For nu skal man ikke længere ud at jagte den sjældne japanske udgivelse af ’The Code Is Red… Long Live the Code’ for at få fat i deres cover af Gauze-nummeret ’Crash the Pose’. Purister vil korse sig, mens den konforme fan klapper i sine små hænder.