Poleret melodød med palmestrand

1500 Cover

Omnium Gatherum har proppet lyden fra Arch Enemy, Amon Amarth og Miami Vice ned i en blender og ud af det er kommet pladen 'Origin'.

Titel
Origin
Dato
05-11-2021
Trackliste
1. Emergence
2. Prime
3. Paragon
4. Reckoning
5. Fortitude
6. Friction
7. Tempest
8. Unity
9. Solemn
10. In Front of Me (cover)
Karakter
2

Finske Omnium Gatherums niende studieplade 'Origin' er et studie i, hvordan man laver melodisk dødsmetal efter en klinisk formel, der efterlader lytteren med en desværre alt for forglemmelig og ufarlig plade. For der er masser af guitar og growls, men fraværet af gnist og gehør betyder, at det er alt for let bare at ryste 'Origin' af sig igen efter at have lyttet samtlige 54 minutter igennem. Der er ikke rigtig noget, der hænger ved.

Pladen åbner med den instrumentale 'Emergence', der vitterlig lyder fuldstændig som temaet til en krimiserie fra USA i 80'erne. Blot tilsat tung guitar. Så sker der dog noget på 'Prime', hvor Omnium Gatherum stilmæssigt viser, hvordan resten af pladen kommer til at lyde. Det er store, vrælende guitarer og sangstruktur minder meget om den stil, Arch Enemy bruger i den melodiske ende af dødsmetallen. Mens vokalen dog mere minder om Amon Amarth. Stilmæssigt nærmer finnerne sig da også deres skandinaviske naboer på et nummer som 'Tempest'. 

Det melodiske og synthesizer-belagte dødsmetal kan bl.a. høres på 'Solemn', hvor der er lige ved at gå Devin Townsend i den, samt 'på Unity', hvor Omnium Gatherum selv har fået lavet en musikvideo. Der er gode muligheder for at synge med på omkvæd, der er så tilpas ordknappe, at de fleste kan være med efter at have hørt det bare en enkelt gang. Så det vil helt sikkert virke til koncerterne.



Desværre er det simple og polerede nok det, der trækker mest fra ved Omnium Gatherums seneste udgivelse. Deres to første singler fra pladen 'Reckoning' og 'Fortitude' er trækplastre, men de stikker ikke ud hverken positivt eller negativt. De er blot sange i forlængelse af hinanden, der viser, at Omnium Gatherum godt kan spille, men det hænger ikke rigtig ved. Hvis vi skal trække noget positivt frem, så er det nok guitarspillet fra Markus Vanhala. Det eneste, originale tilbageværende medlem har nogle gode soloer, der i produktionen får masser af plads. Så må vi leve med, at de nye medlemmer, Mikko Kivistö på bas og Atte Pesonen på trommer, lever en mere tilbagetrukket tilværelse i mixet. 



Heldigvis er Omnium Gatherum ikke selv blege for at indrømme, at de er gået lidt poppet til den med 'Origin'. Som førnævnte guitarist og chef for bandet, Markus Vanhala selv siger:

'Gennem tiden har Omnium Gatherums lyd bevæget sig fra det ængstelige og traditionelle melodiske dødsmetal over til en mere AOR-vibe, som man får, hvis man lytter til Survivor og kører en Corvette langs Miamis kyster.'

Og i studiet gik man sørme efter at få 'Origin' til at lyde som Def Leppards 'Hysteria'. Bevares, firser-temaet er der, men vi har svært ved at vride syv singler ud af 'Origin', selvom sangen 'Fortitude' rigtig gerne vil være det.



Alt i alt er 'Origin' en lidt for poleret plade, der efterlader fans og lyttere af bandet med en tom fornemmelse. Bevares, hvis man er til klassiske omkvæd og store guitarsoloer tilsat lidt growl, så får man det i spandevis. Men så heller ikke ret meget mere. Nå jo, keyboards og sandstrande i Florida.